Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Liget I Tangtaget - Hans-Willy Bautz - Bog

4 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
169,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.484 anmeldelser

Beskrivelse

Læsøkrimi med Angela Pecci og Michael Bech.

Ved restaurering af et af de berømte tangtage på Læsø bliver der fundet et mumificeret lig af en ung mand, som sandsynligvis har ligget i taget i mange årtier. Det bliver naturligvis en opgave for den lokale landbetjent og hans kolleger fra Frederikshavn at efterforske dette fund. Den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans sicilianske kæreste, kriminalkommissæren Angela Pecci, er på ferie på øen og kan ikke lade være med at blande sig i efterforskningen i forbindelse med liget i tangtaget, men også i fundet af en ældre mand, som er blevet langtidskogt i en modersydepande på Læsø Saltsyderi. Noget tyder på, at sidstnævnte har haft en viden om, hvem der har lagt liget i tangtaget. Følgelig skulle munden lukkes på ham, så der ikke kom skam over en nulevende familie.

En ældre kvinde kommer ud for et brutalt overfald og en anden bliver under mystiske omstændigheder fundet død i sin seng. Under deres efterforskning bliver Angela Pecci og Michael Bech truet og forfulgt. Det kommer til en skudveksling. Journalisten og kommissæren kommer ikke alene i forbindelse med deres efterforskning rundt på Læsø, men også som turister, så handlingen er en kombination af krimi, gastronomi, historie, landskaber og turisme parret med et stænk erotik. Man kan roligt sige, at Liget i tangtaget er en kriminel turistguide, for hovedpersonerne kommer ganske simpelt rundt til de fleste af øens attraktioner.

Uddrag af bogen
Pludselig gav hjælperen et brøl fra sig og råbte: ”Henning, kom lige herover. Der ligger et lig i taget!” ”Hva’ siger du? Et lig'” Tængemanden troede ikke sine egne ører. Ved nedrivningen af mange af de tangtage, som siden 2016 skulle restaureres, havde han og hans hjælpere da godt nok fundet mange mærkelige ting i dem. Men altså aldrig liget af et menneske. Henning Johansen kravlede hurtigt op ad stigen til hjælperen, som, godt nok noget bleg i ansigtet, havde fjernet lidt mere af det gamle ålegræs. Ganske rigtigt. Der lå virkelig et mumificeret lig inde i taget. ”Fandens også!” udbrød tængemanden. ”Vi bliver nødt til at ringe til landbetjenten. Ingen kan jo vide, hvor længe han eller hun har ligget her, selvom jeg tror, det er adskillige årtier efter lagene af ålegræs at dømme. Og så er der jo lige saltet i ålegræsset, som sikkert har sørget for en hvis form for konservering.”

Om forfatteren
Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet i autobranchen, men er også autodidakt journalist. Fra han var omkring 14 år gammel, har han skrevet for aviser. 1984-2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis, som han selv var redaktør af. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark har han fået udgivet seks krimier og har planer om en syvende. Desuden har han oversat fire tyske krimier til dansk og har fået udgivet en børnebog i samarbejde med sin nabos 9-årige søn Theodor William Larsen.

Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen

Yderligere information

SerieAngela Pecci
Forfatter(e)Hans-Willy Bautz
KategoriBøger
Genre(r)Krimi Og Spænding
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788775750863
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Liget I Tangtaget Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 4 anmeldelser
Bedøm produktet
Annemarie Johnsen
Spændende læsning, især når man har været på Læsø mange gange.
Irma Stjerne
En utrolig spændende bog, kan kun anbefales.
Irma Stjerne
En utrolig spændende bog, kan kun anbefales.