Januar Udsalg - se alle tilbud
close
-17%

Kz-Fangen Og Linedanseren - Rie Y. Rasmussen - Bog

2 anmeldelserIndbinding: Paperbackinfo
149,95 kr179,95 kr
Du sparer 30,00 kr (17%)
  • blockIkke på lager
  • scheduleLevering: 5-15 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.460 anmeldelser

Beskrivelse

- en datters fortælling.

Jeg for ned på gaden, chokeret over det møde, jeg lige havde haft. Var han virkelig min far? Så havde jeg ikke lyst til et videre bekendtskab. Jeg var tæt på at græde. En blanding af vrede og skuffelse voksede med hvert hastigt skridt ned ad gaden.

Ries første møde med sin far var ikke nogen succes. Senere gik det bedre, og med tiden, alderen og kendskabet til farens baggrund som dødsdømt fange i Nazityskland kom forståelsen og kærligheden.

Forinden havde Rie opsøgt sin biologiske mor, linedanseren Viola, og nærmest ved en indskydelse havde Viola spurgt: "Du vil vel gerne vide, hvem der er din far - " Det ville Rie gerne, og Viola sprang ud ad bilen ved den nærmeste telefonboks og arrangerede det første møde.

"Kz-fangen og linedanseren"er en datters fortælling om sin far, Arne H. Larsen, KZ-fangen, fotografen, musikmageren, butleren, kvindebedåreren og levemanden med de mange indre spøgelser, han måtte slås med hele livet.


"Det er en bog fuld af finurlige historier, krejleri og pjank, men lige pludselig rammer alvoren en, ikke kun, når man hører om de rædselsfulde oplevelser under tysk fangenskab, men også, og måske især, når man i samtalerne med datteren får et blik ind i det indre fangenskab, der aldrig satte Arne fri, selv mange år efter krigen. Det gav mig kuldegysninger, når bogen tog disse drejninger og illustrerede en mands livslange linedans mellem lyset og mørket. Alene." - Unna Hvid

Yderligere information

Forfatter(e)Rie Y. Rasmussen
KategoriBøger
Genre(r)Biografier
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788743033059
ISBN-108743033059
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Kz-Fangen Og Linedanseren Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser
Bedøm produktet
Anonym
KZ-FANGEN OG LINEDANSEREN
EN DATTERS FORTÆLLING
Af Rie Y Rasmussen

En søndag eftermiddag omsluttet af solskin og fugleføjt i haven
satte jeg mig til rette, åbnede denne bog og læste og læste - lige indtil, jeg afsluttede sidste side.

Bogen er et historisk maleri i sort/hvid fra b.la. krigstiden i fyrrene. Et maleri, hvis penselstrøg udtrykker gru, angst og afmagt! Det er mødet med helvede på jord: at face en fanges kamp på dødsgangen og i KZ lejrens djævelske ondskab.
Penslens strøg fremhæver også en lys side, hvor kærlighed, mod, nysgerrighed og håb giver en form for balance på følelsernes vægtskål.


Rie Y. Rasmussen er vokset op hos en kærlig adoptivfamilie. Som teenager opsøger hun sin biologiske mor uvidende om, at det møde får en lavine til at rulle. Lag på lag afsløres menneskeskæbner og fører hende ind i tidslommer af hændelser – som Rie ikke anede fandtes og slet ikke vidste, at hun for altid ville være en vigtig del af!

Ries mor, den livsglade Viola og faderen, levemanden Arne, som bærer på et traume. … En medrivende beretning, som er spændende og velskrevet - der er dykket dybt i den sproglige værktøjskasse. De mange fotos er med til at underbygge og give beretningen kød og blod!
Rie fandt sine biologiske forældre og blev foræret et nyt stort livskapitel!

Dybe tanker og stærke intense indtryk. Fra en solrig søndag eftermiddag, hvor jeg glemte tid og sted! Kun solsortens intense glade fløjten fra hustaget ruskede mig af og til tilbage til nuet!

Inger Holm Kristiansen.
Finn
Jeg fik den som gave, - har slugt den.
En meget stærk og gribende bog om et helt specielt liv. Tankevækkende og lærerig.
Kan virkelig anbefales.