Beskrivelse
Kompendium i Tings- og kreditorret er udarbejdet for at skabe et overblik over pensum i faget Tings- og kreditorret, der udbydes på Københavns Universitet. Kompendiet er rettet mod studerende på Københavns Universitet, men kan anvendes af jurastuderende fra de øvrige danske universiteter, samt alle der ønsker en pædagogisk introduktion til tings- og kreditorrettens væsentligste principper.
Kompendiet anses ikke som en erstatning for fagets pensum, men som et supplement til lærebøgerne. Formålet er at hjælpe jurastuderende med at opnå en bedre forståelse af tings- og kreditorretten, herunder at systematisere lærebøgernes indhold gennem en pædagogisk fremstilling og ved hjælp af simple figurer, eksamenstips mv.
Kompendiet kan således benyttes sideløbende som supplement til læsningen samt eksamensforberedelsen og er direkte anvendeligt til eksamen.
Endvidere giver kompendiet de studerende en indføring i, hvordan en eksamensbesvarelse i Tings- og kreditorret bør struktureres, herunder hvilken struktur, der bør anvendes samt hvilke emner, der er påkrævede i en eksamensbesvarelse.
Kompendiet er der første af sin slags, da tingsretten og kreditorretten aldrig før er blevet samlet i ét fag. Kompendiets indhold vil basere sig på Peter Mortensens fremstilling af sikkerhed i fast ejendom, virksomheder og fordringer, samt samme forfatters fremstilling af tinglysningssystemet og tingsretten, og Ulrik Rammeskow Bang-Pedersens fremstilling af kreditorretten.
Om forfatterne:
Kompendiets forfattere, Oscar Møllgaard og Frederik Alfast Damm, er begge jurastuderende ved Københavns Universitet og arbejder med formueretlige problemstillinger på deres respektive arbejdspladser.
Yderligere information
Forfatter(e) | Frederik Alfast Damm Oscar Møllgaard |
---|---|
Kategori | Studiebøger |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788771731330 |
ISBN-10 | 8771731334 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 3 |
Sidetal | 233 |
Dimensioner | Bredde: 18Cm - Højde: 25Cm |
Tags | Kompendium I Tings, Studiebøger, Bog |