Beskrivelse
En anderledes selvbiografi. Bogens omslag er sort – det afspejler, at forfatteren ligger i koma. Men gennem mørket dukker der efterhånden flere og flere erindringsbrikker frem, som til sidst danner et mønster - et livsforløb, historien om et langt og mangfoldigt liv.
Bent Oxenvad er født i 1923; han blev student fra Sorø Akademi og uddannede sig til tandlæge. Han fik en livslang karriere inden for skoletandplejen i Odense og Nyborg og var en pioner inden for forebyggende tandpleje. Men i fritiden har han udfoldet sig som en alsidig forfatter til hørespil i Statsradiofonien, sketches, viser, filmmanuskripter, en populær roman (”Hilarius”, 1972) og nu denne meget finurlige og interessante erindringsbog.
Forfatteren skildrer gennem erindringsglimt et langt liv, hvor tilfældet gang på gang har bragt ham i spændende situationer. Vi hører om den både barske og sjove tid på Sorø Akademi, om deltagelsen i modstandskampen under Danmarks besættelse, om arbejdet som tandlæge og om hans mange aktiviteter i teater-, film- og revyverdenen. Og om meget andet! Men måske handler bogen allermest om kærlighed.
Yderligere information
Forfatter(e) | Bent Oxenvad |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Biografier |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788799495047 |
ISBN-10 | 879949504X |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 131 |
Dimensioner | Bredde: 13Cm - Højde: 19.5Cm |
Tags | Koma, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |