Beskrivelse
KLIMA-DrØMMEKRAFT sætter spot på klima på tværs af danskfagets tre perspektiver litteratur, sprog og medier og har et særligt fokus på ung til ung-formidling og oplevelseslitterære tilgange. Afsættet er 5 film af filminstruktør Regitze Marker, der har fulgt unge klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og interviewet forfatterne Jonas Eika og Siri Ranva Hjelm Jacobsen om, hvordan spørgsmål om klima reflekteres i deres egne værker.
I KLIMA-DrØMMEKRAFT får eleverne mulighed for med afsæt i film, litterære uddrag, taler og manifest at reflektere i fællesskab og sætte sprog på essentielle temaer, som klimakrisen rejser. Det gør de bl. a. ved hjælp af metoden Shared Reading og i deres analytiske arbejde med teksterne.
Eleverne får i KLIMA-DrØMMEKRAFT mulighed for at udtrykke sig inden for en bred vifte af genrer som litterær udstilling, podcast, talen, klima-dokumentar, event-planlægning m. m. i samspil med helt klassiske analytiske og skriftlige opgaver.
Bogens lærerdel indeholder forløbsplaner og anvisninger til at anvende metoden Shared Reading med afsæt i konkrete klimalitterære uddrag.
KLIMA-DrØMMEKRAFT henvender sig til de gymnasiale uddannelser og kan anvendes gennem alle tre år. Bogen egner sig også til brug til grundforløbet i dansk.
Yderligere information
Serie | Klimakrisen |
---|---|
Forfatter(e) | Cecilie Ruby Tolstrup Regitze Marker |
Kategori | Studiebøger |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788729017073 |
ISBN-10 | 8729017076 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Dimensioner | Bredde: 17.6Cm - Højde: 24.2Cm |
Genveje | Klimakrisen - Bøger |
Tags | Klima, Studiebøger, Bog |