Disse handelsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på Gucca.dk.
Domænet Gucca.dk ejes af Gucca.dk A/S, CVR-nr. 25794583, Bredgade 27-33, 2. sal, telefon 70 27 85 05 og e-mail kundeservice@gucca.dk.
Gucca.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.
Når du gennemfører en ordre, vil du automatisk modtage en kvittering for modtagelse af din bestilling. Din bestilling bliver først bekræftet, når vi har alle varer på vores lager. Du bedes være opmærksom på, at bestillingsbekræftelsen ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din bestilling. Vi forbeholder os derfor ret til at annullere bestillingen som følge af udsolgte varer, tastefejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Når varerne er klar til afsendelse, vil du modtage en ordrebekræftelse.
Alle priser er gældende udsalgspriser inklusive moms. Ved levering til adresser uden for EU fratrækkes momsen automatisk. Priserne angives i lokal valuta.
Oven i prisen skal tillægges prisen for fragt, og afhængig af den valgte betalingsform vil der i nogle tilfælde blive pålagt et betalingsgebyr.
Du kan betale med Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron, MobilePay, MasterCard, PayPal, EAN Faktura eller via bankoverførsel.
Benytter du betalingskort eller MobilePay, bliver pengene først trukket fra din konto, den dag vi afsender varen.
Leveringstiden fremgår ved hver enkelt vare. Ordren sendes ofte samlet, når alle varer er modtaget på vores lager. Det betyder, at vi i visse tilfælde afventer, at alle de bestilte varer er ankommet til vores lager, før vi afsender ordren. Hvis en eller flere varer på din bestilling går i restordre hos vores leverandør, forbeholder vi os retten til at dele din bestilling op og sende den ad flere omgange på vores regning.
Vi leverer varerne med Post Nord, Bring, DAO Distribution og GLS. Levering til udlandet sker med Post Nord Udland.
Vi leverer til følgende lande/områder
Alt efter hvilket land og hvilke varer der vælges, bliver der beregnet en fragtpris.
Vi tilbyder altid 100 dages fortrydelsesret til privatkunder, der løber fra den dag, du modtager varen. Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra den dag du modtager den sidste vare. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Varen skal returneres i samme stand og mængde, som du modtog den i. På DVD film, Blu-Ray film, CD'er og spil må du ikke bryde produktemballagen, hvis du ønsker at returnere dine varer.
For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du give os besked herom senest 100 dage efter, at du har modtaget varen. Du kan benytte vores returseddel, hvis du ønsker at fortryde dit køb.
Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du kan f.eks. sende en e-mail til kundeservice@gucca.dk, hvor du oplyser, at du fortryder. Eller du kan ringe til os på tlf.nr. 70 27 85 05.
Du kan også benytte lovens standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk.
Erhvervsdrivende og offentlige institutioner har ikke fortrydelsesret.
Hvis du fortryder dit køb, skal varerne leveres tilbage til:
Gucca.dk
Bredgade 27-33
7400 Herning
Danmark
Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Husk derfor at gemme postkvitteringen samt eventuelt track and trace nummer.
Du skal selv betale udgifterne for tilbagelevering af varen, når du fortryder dit køb.
Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende varen til os uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 30 dage.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav og heller ikke pakker sendt uden omdeling.
Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig. Leveringsomkostninger refunderes dog ikke, hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb.
Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi:
Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en fysisk forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.
Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen.
Inden du returnerer en vare skal du kontakte kundeservice på 70 27 85 05 eller via mail på kundeservice@gucca.dk.
Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den – fx en materiale- eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse. Du har 2 års reklamationsret, der løber fra den dag, du modtager varen. Ved reklamation sender du blot den mangelfulde vare sammen med ordrenr. og beskrivelse af manglen til vores postadresse:
Gucca.dk
Bredgade 27-33
7400 Herning
Danmark
Når du returnerer en vare, beder vi dig benytte vores returseddel.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger (vi refunderer i forhold til Post Nords standardtakster) til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.
Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse kundeservice@gucca.dk.