Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Hemmelige Helte - Henrik Holstein - Bog

5 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
149,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.320 anmeldelser

Beskrivelse

Tyskere, som hjalp danske jøder og modstandsfolk under besættelsen.

Hemmelige helte er beretningen om tyskere, som under besættelsen af Danmark 1940-45 hjalp danske jøder og modstandsfolk fra fængsel og henrettelse eller som på anden måde støttede danske interesser og danskere i stort og småt. Det er somme tider stærkt rørende beretninger. Disse modige og gæve mennesker har hidtil været ignoreret, alene fordi de var tyskere, skønt netop dette gør deres indsats for Danmark så meget mere bemærkelsesværdig. Endvidere har man savnet en overbevisende forklaring på, hvorfor den rigsbefuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, ’Slagteren fra Paris’, afviste alle forsøg på at forfølge de danske jøder for så pludseligt at anmode Hitler om en jødeaktion – hvorefter han saboterede den. Hvordan kunne han i det hele taget slippe afsted med at gennemføre en jødeaktion, som måtte betegnes som en markant fiasko? Der lå en passioneret personstrid med en kynisk kalkule bag.

”En meget nødvendig og spændende, men også letlæst bog.” - Lars Thomas Thomsen, museumsformand, Gilleleje

”Her rejses et nyt perspektiv, der fortjener opmærksomhed. Læs bogen!” - Claus von Barnekow, historiker, fhv. ambassadør

Uddrag af bogen
Officeren stirrede ned på noget ved siden af Neergaard: Kufferten! ’Lejr 2, Horserød’ stod der på den, og de var netop kommet for at arrestere en undvegen fange fra Lejr 2, Horserød. Så råbte en af danskerne: ”Det er ham!” Nu var alt håb ude – Neergaard var afsløret af sin kuffert og muligvis genkendt af danskeren. Officeren kunne arresterede ham – ja, officeren havde faktisk ikke noget valg, for der var mange vidner. Alligevel råbte han: ”Nej, den eftersøgte skal være oppe i et tagkammer. Hurtigt op på øverste etage, inden han flygter over tagene!” Mens soldaterne buldrede op ad trapperne, gennede officeren Neergaard ind i portnerlogen og pålagde ham at gemme sig der.

Om forfatteren
Henrik Holstein (f. 1954) var under ’fodnoteperioden’ i 1980’erne – en kritisk fase i Danmarks NATO-samarbejde – politisk rådgiver for den amerikanske ambassadør i København. Formidler historie som skribent, foredragsholder og guide. Foruden nærværende bog har han skrevet Adel i vor tid (2016).

Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen

Yderligere information

SerieBesættelsen Af Danmark
Forfatter(e)Henrik Holstein
KategoriBøger
Genre(r)Samfund Og Historie
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788775754908
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Hemmelige Helte Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 5 anmeldelser
Bedøm produktet
Jørgen Spo Madsen
Meget spændende, velskrevet og grundigt researchet fortælling om tyskere, der trodsede kommandoerne fra Berlin under besættelsen og udviste empati overfor den danske befolkning, men som desværre ikke anerkendes i den etablerede historieskrivning. Et nødvendigt og tiltrængt supplement til en ellers omfattende besættelseslitteratur.
Birthe
Bogen var en gave - har været på guidet tur med skribenten, så har hørt om den
Claus Fosbæk, major, cand.psych.aut., HD (O)
Efter læsning af bogen, ville jeg ønske, der var mere. Spændende og fængslende læsning.
Anne Marie, København
Henrik Holstein er kommet med en meget velskrevet og spændende beretning om et hidtil ret ukendt kapitel i historien om 2. Verdenskrig i Danmark og de mange tyskere, der ikke var nazister. En bog, der klart er værd at læse.
Iben Bjurner, cand.mag., forfatter
Medrivende og yderst interessante skildringer af skæbner under Besættelsen, belyst fra en vinkel, der ofte går imod den gængse opfattelse af besættelsesmagten. Historikere gennem tiden synes at have ignoreret disse tyskere, som hjalp danskere, da nøden var størst . *****