Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Gesandt For Danmarks Konge - Martin Schwarz Lausten - Bog

Indbinding: Hæftetinfo
239,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.381 anmeldelser

Beskrivelse

Politik, religionskrig og tro under Peter Svaves rejser i 1500-tallet.

Skal tro og samvittighed spille en rolle i fyrsters politiske handlinger? Eller skal fyrster føre en realpolitik, hvor de ved hjælp af magt gennemfører deres politiske mål? Har idealistiske forestillinger med andre ord en plads i konkret magtanvendelse?
Dette problem blev skærpet i renæssancen i 1500-tallet, da de europæiske fyrster efter lutherdommens gennembrud blev enten protestantiske eller forblev katolske. Begge parter hævdede, at deres religiøse standpunkt var udtryk for sandheden, som resten af verden måtte bøje sig for.

Karl 5., hvis tysk-romerske kejserrige var enormt, modarbejdede energisk lutherdommen. Christian 3. havde gennemført den lutherske reformation i kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at afværge udenlandske trusler og opnå politiske gevinster valgte han at samarbejde med kejseren. Men i 1540’erne øgede kejseren presset mod de tyske lutheranere, hvilket kulminerede i en religionskrig, Den Schmalkaldiske Krig. Christian 3. fastholdt sin politik og nægtede at hjælpe sine tyske trosfæller.

Som kongens gesandt til kejseren og de tyske rigsdage skulle den erfarne diplomat Peter Svave arbejde for denne linje. Dr. theol. Martin Schwarz Lausten beskriver vidende og levende – blandt andet baseret på utrykte kilder fra Rigsarkivet – Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt.

Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på Danmarkshistorien. Med udgangspunkt i gesandten Peter Svaves missioner belyses konflikterne mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring.

Om forfatteren:
Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr. theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020), Den kirkelige genforening i 1920 (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.

Yderligere information

Forfatter(e)Martin Schwarz Lausten
KategoriBøger
Genre(r)Samfund Og Historie
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788774675433
ISBN-108774675435
Vis mere

Kundernes vurdering

Bedøm produktet