Beskrivelse
En roman om tilværelsens truende tryghed.
Gå ikke uden at sige farvel er en medrivende beretning om menneskers vej fra tragedie til storhed. En aldrende far og hans søn rammes af stor sorg og ulykke i forbindelse med flere tragiske dødsfald. De reagerer vidt forskelligt på ulykkerne. Den ene med dyb depression, den anden med ren overflade og fornægtelse, men de hjælpes begge op af malerkunst i et generationsfællesskab, der snart giver plads til både parforhold og succes. Fra et dysfunktionelt levnedsløb tynget af sortsyn og skyld ser vi nu ind i en lysende morgendag med kunst, farver, glæde – og ærgerrighed. Ud over sine dybdepsykologiske perspektiver med skam og vrede, håb og nydelse retter romanen et finurligt blik på den etablerede kunstnerverdens snobberi og rygklapperi. Gå ikke uden at sige farvel kan læses som en selvstændig roman, men også som en forlængelse af den anmelderroste Pigen på balkonen, der udkom i 2023.
Uddrag af bogen Allerede på hjørnet af Kronborgvej overmander det ham atter, dette ”det”, som han senere navngiver ”sine symptomer”, der giver åndenød og rystelser. Han bliver bange, mærker hjertet banke stadig heftigere gennem vindjakkens tykke for. Det er ikke, fordi han er gået for stærkt. Tværtimod. ”Det er indbildning, det er indbildning, du fejler ikke noget, du har lægens ord.” Erland tager sig til hjertet. Jo, den er god nok. Det dunker helt løbsk. Han støtter sig til skiltet mod færgerne, gisper efter vejret og føler, at han skal dø. Med klaprende tænder vakler han hjem, når mirakuløst og velbeholdent at blive lukket indenfor hos Leonard, hvorpå han klasker ned i tremmesofaen, der mister sine læderstropper med et knald. – Det er hjertet. Jeg tror, jeg er ved at få et hjerteslag. Det banker, prøv selv at mærke, Leonard, gisper han. Det er faretruende, siger han og rokker uroligt i sædet.– Pjat, så længe du kan mærke dit hjerte slå, er du i den grad i live, lyder svaret.
Om forfatterenJørgen W. Frøhlich er født i Stockholm i 1945, men voksede op nord for København. Dagbladsjournalist, chefredaktør og forlagsredaktør. Har i lange perioder beskæftiget sig med teologi og eksistentialisme og udgivet romanerne Og mens englene græder (2015), Røster fra en sauna (2017) og Pigen på balkonen (2023).
Omslagsgrafiker: KWG Design, Odense
Omslagsillustrator: Camilla Gamdrup
Yderligere information
Forfatter(e) | Jørgen W. Frøhlich |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Forlag | Mellemgaard |
Udgivelsesdato | 22/04/2025 |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788776304249 |
ISBN-10 | 8776304248 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 369 |
Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 22Cm |
Tags | Farvel, Tragedie, Storhed, Dødsfald, Sorg, Ulykke, Depression, Fornægtelse, Parforhold, Succes, Dysfunktionel, Sortsyn, Skyld, Kunst, Farver, Glæde, Ærgerrighed, Dybdepsykologiske, Kunstner, Kunstnerverden, Snobberi, Rygklapperi, Gå Ikke Uden At Sige Farvel, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |