Frygt Og Bæven - Søren Kierkegaard - Bog

Beskrivelse

'Frygt og bæven' udkom den 16. oktober 1843 - samtidig med 'Gentagelsen' (ved pseudonymet Constantin Constantius) og 'Tre opbyggelige taler' (ved Kierkegaard himself) - og havde på titelbladet en forfatter ved navn Johannes de Silentio, hvilket betyder: Johannes af tavsheden, og tavshed som fortielse eller det skjulte (det man ikke siger) hører da også til bogens tema.

Den frygt og bæven, der umiddelbart er temaet, er den, der må ramme enhver, der pludselig befinder sig i en svær etisk konflikt, hvor lige meget hvad man gør vil være galt (skyldfuldt) og ganske ubærligt. Som man skulle tro, at det var overgået Abraham, da Gud giver ham ordre om at ofre sønnen Isak; eller som det faktisk overgik Agamemnon, da han for at opnå gudernes gunst og få vind til sin flåde mod Troja måtte ofre datteren Ifigenia - og som det var overgået Kierkegaard selv, da han året før måtte hæve sin forlovelse med den unge Regine, ikke fordi der var en anden, men fordi andre - måske højere - hensyn gjorde det nødvendigt.

Problemet er: kan den etiske pligt - til at drage omsorg for et andet menneske (ikke mindst en søn, en datter eller en forlovet/elsket) - tilsidesættes med andre rimelige grunde. Alene det spørgsmål udløser frygt og bæven, og mindre bliver ikke uroen og anfægelsen - især hos læseren - da forfatteren roser Abraham som 'Troens ridder', hvis lydighed og kærlighed til Gud er så stor, at han end ikke kommer i tvivl om, hvorvidt han skal føre Isak til Morijabjerget og trække kniven - han gør det bare, og Gud redder ham på målstregen.

- Dette er derfor såvel en bog om etik og ulykkelig kærlighed som om fundamentalisme og om rimeligheden af at lade sin tro dispensere for ens humane pligt. Her i moderne retskrivning og med fremmedsproglige citater oversat - samt med rigelige realnoter til forklaring af stort og småt - men uden at der iøvrigt er rettet på Kierkegaards ordvalg, sætningsstruktur osv. Det er den rene vare i en lidt mere læsevenlig form.

Yderligere information