Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Flyvegigt - Jacob Christensen - Bog

3 anmeldelserIndbinding: Paperbackinfo
299,95 kr
  • blockIkke på lager
  • scheduleLevering: 5-15 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.416 anmeldelser

Beskrivelse

Flyvegigt handler om at skulle leve med psoriasisgigt og den hårde og ulige kamp, det til tider er at skulle følges med en ondartet og smertefuld kronisk sygdom og alle dens følgevirkninger og konsekvenser.

Psoriasisgigt er en af de former for gigt, der også kaldes 'flyvegigt', som er smerter, der optræder forskellige steder i kroppen samtidig og synes at have en sammenhæng. Deraf bogens titel.

Flyvegigt er ikke en fortælling om, hvordan det ER at have en gigtsygdom men om, hvordan det KAN VÆRE at have en gigtsygdom.

Bogen indeholder derudover mange gode råd, andre gigtpatienter og deres pårørende kan drage nytte af.

Yderligere information

Forfatter(e)Jacob Christensen
KategoriBøger
Genre(r)Biografier
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788743057512
ISBN-108743057519
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Flyvegigt Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 3 anmeldelser
Bedøm produktet
Tanya
Flyvegigt er en hudløst ærlig selvbiografi blandet med fede oplevelser, en portion humor og gode råd.

Man lærer forfatteren utrolig godt at kende, uden rigtigt at kende ham, og man sidder tilbage med en underlig følelse af, hvordan systemet kan svigte én så galt. Bogen giver stof til eftertanke - for vi kan alle gå fra at leve det fede liv i overhalingsbanen til pludselig at være invaliderende syg.

Jeg vil anbefale folk at læse bogen, også hvis de ikke selv lever med psoriasisgigt. Det giver én en rigtig god indsigt i, hvordan det er at være kronisk syg i dagens Danmark.
Madeleine
Forfatteren / hovedpersonen Jacob lider af psoriasis gigt og det er et uforudsigeligt smertehelvede 24/7 og det bliver aldrig godt igen. Jacob ved aldrig rigtig hvad han vågner op til; måske 4 smertende pølse fingre, en følelse af et knivblad i ryggen, fødder eller ben som smerter af HT, så han ikke kan gå, mulighederne er desværre mange og for det meste ikke særlig rare.
Jacobs beretning er også om at være kastebold på job centrene og dertil en mangelfuld, ligegyldig og decideret utilstedelig behandling af ham som borger og mennske. Han oplever også en stor forskellighed i sygdomsbehandlingen afhængigt af region.

Bogen tager også fat i vigtige og sårbare emner, så som depression, ensomhed og identitets tab. For hvad er man egentlig når man ikke kan passe et job og alt drejer sig om ens sygdom?

Alle emner bliver berørt, for det kan ikke undgåes, når man bliver alvorligt syg. Man skal hele karusellen rundt og man har ikke mulighed for at stå af og ja lige når man troede, man havde vænnet sig til turen, så får man lige en sur citron i knolden af enten sin sygdom eller jobcentret.

Heldigvis er der også håb i al håbløsheden for bogen er også meget livsgivende for Jacob giver ikke bare op. Jacob insisterer på at leve livet og være så meget mere end sin sygdom, selvom den faktisk fylder i alt hvad han gør.

Hvis du selv har gigt eller psoriasisgigt, så vil jeg mene, at denne bog er et såkaldt "must".

Hvis du har en anden kronisk sygdom eller er pårørende til én, som lider, så tror jeg ligeledes man vil finde bogen interessant. Man vil givetvis genkende en lang række af de udfordringer, som Jacob beskriver. Der er også en rigtig god håndgribelig liste på do’s and dont’s, når man er alvorligt syg.

Ved at læse bogen, har jeg fået indsigt i, hvad en kronisk sygdom egentlig kan være for en størrelse, for et godt helbred er for det meste noget vi tager for givet; indtil vi ikke har det længere! Det har været meget indsigtsfuldt at være en “flue på væggen” i denne bog, for historien er dybt ærlig, dybt personlig, indlevende, taknemmelig og også humoristisk.
Chalotte
Super velskrevet og hudløs ærlig fortælling om livet med gigt, om ensomhed og identitetstab og en voldsom uønsket tur i jobcentrets karrusel. En fantastisk bog for dig, der er ramt af gigt, er pårørende til en person med gigt, eller blot søger en god og personlig bog.