Beskrivelse
1600 - 1800.
Designmuseum Danmark rummer landets bedste og mest omfangsrige samling af europæiske fajancer.
I denne bog fortælles det, hvorledes perioden 1600 til 1800 blev en blomstringstid for fajancen, først i Holland siden i Frankrig og Tyskland, hvor en række produktionssteder med forbløffende teknisk kunnen etableres i hurtig takt. Ideer og personale cirkulerede. Dermed spredtes motiver og former hurtigt imellem landene i takt med, at fajancen blev et yndet indslag i tidens boligindretning og måltidskultur.
Bogen er den første publikation af sin art siden Emil Hannover for næsten 100 år siden skrev sin Keramisk Haandbog. Der er sket meget i keramisk forskning siden da, og den nyeste viden på feltet har dannet baggrund for undersøgelser og egne konklusioner i bogen.
De indledende kapitler omhandler fajancefremstilling og – teknik, ligesom fajancernes rige motivverden, deres stiludvikling og brug, beskrives. I 1700-tallet var europæisk kunsthåndværk stærkt påvirket af motivinspiration fra Østasien, hvilket også påvirkede udformningen af fajancer stærkt.
En særlig gruppe i bogen udgør fajancer fra Østersøregionen, der har deres helt eget stiludtryk forbundet med nordiske fajancer.
I bogens kommenterede katalogdel indgår over 250 fajancer, hvor af de fleste er fotograferet og beskrevet for første gang, og deres fremstillingssteder nu er identificeret og motivforlæg fundet.
Yderligere information
Serie | Designmuseum Danmark |
---|---|
Forfatter(e) | Ulla Houkjær |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Arkitektur Og Design |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788763545778 |
ISBN-10 | 8763545772 |
Indbinding | Paperback |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 416 |
Dimensioner | Bredde: 23Cm - Højde: 24.2Cm |
Genveje | Designmuseum Danmark - Bøger |
Tags | Fajancer Fra Holland, Frankrig Og Tyskland, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |