Er Du Her Stadig I Morgen? - Jeanette Søm Munk - Bog

3 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
209,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 2-4 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.813 anmeldelser

Beskrivelse

Jeanette Søm Munks historie begynder en novemberdag i 1971 i Teheran. Den dag bliver hun efterladt på en trappesten midt i den larmende iranske hovedstad. Hun er blot et par uger gammel. Jeanette Søm Munk bliver fundet og bragt til et børnehjem, og da hun er otte måneder, kommer hun til Danmark – adopteret af et kærligt, jysk ægtepar. Men trods en god og tryg opvækst, sætter den barske start på livet sine dybe spor. Med sin selvbiografiske historie håber forfatteren at give andre adopterede eller omsorgssvigtede nogen at spejle sig i.

ENHVER ADOPTION ER FORBUNDET MED SORG

Målet med Jeanette Søm Munks bog er blandt andet at give andre adopterede og omsorgssvigtede unge og voksne nogen at spejle sig i. En vigtig pointe i hendes bog er, at enhver adoption er forbundet med sorg – den er der bare ikke særligt meget fokus på, fordi der er en forventning om, at man er taknemmelig for at være adopteret. ”Jeg vil altid føle en sorg over den måde, jeg kom til verden på. En sorg, som andre adopterede og omsorgssvigtede også kan føle. Og den sorg er okay. For ingen synes, at den bedste start på livet er at blive efterladt på en trappesten eller på anden måde være blevet valgt fra,” siger Jeanette Søm Munk. Undervejs i bogen trækker forfatteren på sin faglige baggrund som psykoterapeut, og hun præsenterer læseren for nogle af de konsekvenser, der kan følge med det at være adopteret.

OM FORFATTEREN

Jeanette Søm Munk (f. 1971) er adopteret fra Iran i 1972 og vokset op i Jylland. Hun er uddannet gestaltterapeut ved Københavns Gestalt Institut. Siden 2017 har hun arbejdet som selvstændig terapeut. Hun hjælper blandt andet adopterede – unge såvel som voksne – med de udfordringer, der følger med et liv som adopteret.

Redaktør: Rikke Finland

Yderligere information

Forfatter(e)Jeanette Søm Munk
KategoriBøger
Genre(r)Biografier
ForlagSpitzen Publish
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788793201330
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Er Du Her Stadig I Morgen? Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 3 anmeldelser
Bedøm produktet
Hanne Nielsen
Fantastisk bog for alle adoptivbørn og adoptivforældre. Tager fat i emner, der ellers er meget følsomme at snakke om. Jeg giver den 6 stjerner ud af 6
Helene Foged
Er en bog der giver rigtig meget til både adoptanter og adopterede, nogle har måske svært ved at sætte ord på deres situation men får hjælp her.
Rigtig godt skrevet.
Ville Budtz
Fremragende, meget personlig og dermed vedkommende beretning om et adoptivbarns tilknytning til det biologiske ophav og med adoptivforældre, der giver barnet en opvækst i kærlighed. Beretningen giver endvidere os, der ikke er adopterede eller har adoptivbørn, en viden om adoptivbarnets behov for at være som alle andre. Og om adoptivbarnets tanker ved at se sit eget barn lige efter fødslen.