Beskrivelse
Læsninger af 20 danske digte.
Naturdigtning handler altid om mere end natur – og ved at læse den kan vi blive klogere på os selv, samfundet og klimakrisen. Især hvis vi læser Erik Skyum-Nielsens kommende bog.
I En særlig del af naturen. Læsninger af tyve danske digte tager Erik Skyum-Nielsen sin læser med på en vandring gennem den danske lyriks landskaber: Fra pastorale besyngelser af idyl, igennem vildtvoksende natur og videre til havet og til himlens fugle. Men det rene naturdigt er en sjælden vare, fordi digtene aldrig kun handler om naturen. Naturen er altid viklet ind i menneskets relationer til sig selv, samfundet og religiøse overbevisninger. I mange tilfælde viser det sig, at naturdigtene handler om det hele på samme tid. Vi har med andre ord meget at lære af naturdigtene, og i en samtid, hvor klimakrisen hænger som en formørkende sky over os, kan digtene måske ligefrem lære os, hvorfor vi er endt her.
En særlig del af naturen. Læsninger af tyve danske digte er en rejse fra Kingo til i dag, over 20 af de bedste danske digte, der undersøger naturen og en rejse ind i digternes – og forskellige tiders – opfattelse af den natur, som omgiver os.
Erik Skyum-Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Information siden 1978. Har senest været medforfatter til 20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019 (2020) og udkom i 2019 med Islands litterære mirakel, begge hos Informations Forlag.
Yderligere information
Serie | Klimakrisen |
---|---|
Forfatter(e) | Erik Skyum-Nielsen |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Kunst Og Kultur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788793772472 |
ISBN-10 | 8793772475 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 2 |
Sidetal | 274 |
Dimensioner | Bredde: 12Cm - Højde: 18.6Cm |
Genveje | Klimakrisen - Bøger |
Tags | Lyrik, Digte, Poesihistorie, Naturdigtning, Naturpoesi, Danmark, Dansk, Klimakrise, Økodigtning, En Særlig Del Af Naturen, Bøger, Bog |