Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Direktøren - Bernadette Bendix - Bog

1 anmeldelseIndbinding: Paperbackinfo
219,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.381 anmeldelser

Beskrivelse

”Du er bare så sød, og du er så skøn. Det er helt vildt, når man møder den rigtige i sit liv – soulmate – så er al tvivl og usikkerhed bare væk. Vi har set hinanden ret lidt og alligevel føles det fuldstændig rigtigt at sige til dig: Jeg elsker dig!” Jeg svarede: ”Ja, det er fuldstændig vildt efter ca. 6 timers samvær!”

Direktøren er en ærlig fortælling om et dramatisk møde og et problematisk kærlighedsforhold til en mand, som viser sig at have en meget stærk narcissistisk adfærd.

Gennem fortællingerne om livet med en sådan mand giver forfatteren læseren indsigt i og forståelse for, hvorfor det kan være så let at falde i kløerne på en type, som Direktøren – og hvorfor det er så svært at komme ud af det igen.

Det er en fortælling om gradvist at miste sig selv i et meget usundt forhold, om at blive efterladt i det følelsesmæssige kaos, han bragte ind i hendes liv - og om at finde fodfæste igen.

Bogen er en påmindelse om, at man selv i en moden alder og med en veluddannet baggrund stadig kan lade sig forføre og forsvinde ind i et spind af løgne, manipulation og falske forhåbninger, før man ved af det.

Omslagsgrafiker: JMB art

Omslagsillustrator: JMB art

Redaktør: Mille Eigard Andersen

Yderligere information

SeriePsykisk Vold
Forfatter(e)Bernadette Bendix
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788797515105
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Direktøren Bog til 4 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
Anonym
En udmærket bog om livet i et forhold med en narcissist, selvom den til tider kan føles lidt langtrukken på grund af direktørens adfærd. Jeg har desværre selv haft den tvivlsomme fornøjelse at arbejde tæt sammen med den mand, der beskrives i bogen. De narcissistiske træk, som bliver skildret, genkender jeg tydeligt i hans rolle som direktør. Kunstige komplimenter, selvpromovering, løgne, gentagelser og manipulation af medarbejdere – alt dette brugte han for at udnytte interne konflikter til sin egen fordel.

Det mest interessante er, hvordan en sådan person kan charme sig igennem tilværelsen uden de store konsekvenser, og opnå stor succes både i arbejdslivet og med det modsatte køn. Efter at have læst bogen, sidder jeg stadig tilbage med spørgsmålet om, hvordan dette kan lade sig gøre. Måske er der ikke en enkel forklaring. Alligevel vil jeg anbefale bogen til dem, der er i tvivl om, de er i et forhold med en narcissist. Og måske kunne nogle bestyrelsesmedlemmer også have gavn af at genkende faresignalerne, inden de ansætter en person, der er ude af stand til at lede medarbejdere og virksomheden effektivt og ud fra en anstændig moral.