Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Didaktisk Skoleledelse - Lea Lund - Bog

Indbinding: Hæftetinfo
279,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.398 anmeldelser

Beskrivelse

Skolens kerneopgave er undervisningen og elevernes læring. Ledelsesopgaven for skolelederen og ledelsesteamet har dermed en særlig pædagogisk-didaktisk dimension. Ledelsens faglige ledelse skal både have direkte forbindelse til, hvad der konkret foregår i klasselokalet, og lederne skal tage aktiv del i lærerens didaktiske refleksioner. De skal med andre ord udføre didaktisk skoleledelse.

DIDAKTISK SKOLELEDELSE giver konkrete bud på, hvordan man griber den pædagogisk-didaktiske del af ledelsesopgaven an. Bogen består af to dele, en teoretisk og en praktisk.

Del 1. Teoretisk og empirisk baggrund indeholder seks kapitler med bogens teoretiske afsæt og en lang række cases, modeller, skabeloner og refleksionsspørgsmål til udvikling af en didaktisk skoleledelse, bl. a. redskabet Guideline til didaktisk skoleledelse.

Del 2. Redskabskasse indeholder modeller, dialogbaserede øvelser, skabeloner og taksonomier, bl. a. Grundskabelon til faglig sparring. Øvelserne kan både bruges i den didaktiske samtale mellem leder og lærer og internt i ledelsesteamet.

DIDAKTISK SKOLELEDELSE er skrevet til den daglige og faglige pædagogiske ledelse, dvs. skolens ledelsesteam, afdelingsledere, souschefer, viceskoleledere og teamledere. Den dækker skoleledelse på flere niveauer, både i grundskolen, på FGU og EUD samt i hele gymnasiesektoren.

"Bogen lander på et tørt sted og er noget af det mest konkrete og underbyggede, jeg har læst om emnet. Jeg har lyst til at sætte altandet til side og straks gå i gang med en ledelsesdidaktisk differentieret snak med mine lærere efter bogens guideline!"
– Britta Meyer Larsen, Aarhus Katedralskole, lektor og uddannelsesleder

Om forfatterne
Lea Lund er ph. d., seniorforsker ved Center for Fælles Beslutningstagning, ekstern lektor på Aalborg Universitet på masteruddannelsen i pædagogisk ledelse og på DPU i mastervalgfaget aktionslæring.

Christel Aulkær Moll er cand. mag. pæd., lektor i skoleledelse og underviser på diplomuddannelsen i ledelse ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Omslagsgrafiker: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design

Yderligere information

Forfatter(e)Lea Lund Christel Aulkær Moll
KategoriBøger
Genre(r)Erhverv
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788771589122
ISBN-108771589120
Vis mere

Kundernes vurdering

Bedøm produktet