Januar Udsalget slutter snart
close

Den Store Asterix 3 - René Goscinny - Tegneserie

4 anmeldelserIndbinding: Indbundetinfo
389,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.773 anmeldelser

Beskrivelse

Gallien rundt / Asterix og Kleopatra.

Den store Asterix 3 indeholder de to klassiske historier Gallien rundt og Asterix og Kleopatra samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.

Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem.

I Gallien rundt forsøger romerne at udsulte de gæve gallere ved at indhegne deres landsby. Det vil Asterix naturligvis ikke finde sig i, så han indgår et væddemål med den romerske overgeneralfeltinspektør Publius Naso: Sammen med Obelix vil han trodse hegnet og rejse hele Gallien rundt for at indsamle hver egns kulinariske specialiteter – og når de vender tilbage, vil han bevise det for romeren ved atinvitere ham på en overdådig festmiddag.

Det bliver et sandt ”tour de France”, og Asterix og Obelix følges for første gang hengivent af en lille, hvid hund af ubestemmelig race, som også bliver navngivet i løbet af historien – og som aldrig siden forlader dem!

I Asterix og Kleopatra håner Julius Cæsar den ægyptiske dronning Kleopatra ved at hævde, at hendes folk er degenereret og ikke kan bygge andet end pyramider. Kleopatra bliver så edderspændt rasende, at hun kommer til at love Cæser at opføre et overdådigt pragtpalads til hans ære i Alexandria – på kun tre måneder.

Hofarkitekten Linealis ved naturligvis godt, at det er en helt umulig opgave – og at hans jaloux arkitektkollega Criminalis oven i købet vil gøre alt for at modarbejde opførelsen. Kun magi kan hjælpe den stakkels Linealis – og da han kommer i tanke om, at han kender en gallisk druide, går der ikke lang tid, før Asterix, Obelix og Miraculix er på vej til Ægypten.

Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie. Større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak.

Der udkommer fremover tre nye bind af Den store Asterix hvert år.

Oversat af: Per Då, Søren Vinterberg og François-Eric Grodin

Tegnet af: Albert Uderzo

Yderligere information

SerieAsterixDen Store Asterix
Forfatter(e)René Goscinny
KategoriTegneserier
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788770858144
ISBN-108770858144
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Den Store Asterix 3 Tegneserie til 5 ud af 5 stjerner baseret på 4 anmeldelser
Bedøm produktet
Connie Bjørneboe
Rigtigt godt produkt meget positivt også at handle med jer.
Mvh Connie
Søren
En fantastisk ny serie fra Cobolt, med seriøst meget god og noget nyt baggrundsinformation, og træt af Asterix og co., hvem bliver det. Hardcover med stofryg rykker også i den helt rigtige retning.
Jørgen Bøttcher
Langt om længe får en af verdens bedste den behandling den fortjener. Cobolt fortjener alt mulig ros for disse bøger med masser af ekstramateriale. Dette bind tre indeholder en af mine absolutte yndlings historier i serien. Snyd ikke dig selv. Køb disse bøger!
Jan Bønæs
Den store Asterix indeholder historien om, hvordan Idefix fandt Obelix. Et must for samlere og nørder.