Beskrivelse
Obelix & Co. ApS – Styrkeprøven.
Den store Asterix 12 indeholder de to klassiske historier Obelix & Co. ApS og Styrkeprøven samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.
Om Obelix & Co. ApS
Den nyuddannede handelsskoleelev Consumerismus Commercialis foreslår Cæsar at gøre de ukuelige gallere interesseret i penge og profit, så de ikke længere er så optaget af at slås med romerne. Den kvikke unge mand opsøger Obelix og tilbyder at betale gode priser for bautasten, hvis han kan øge produktionen. For at tilfredsstille efterspørgslen ansætter Obelix flere af de andre i byen, og snart har han etableret en masseproduktion og er blevet den rigeste og mest betydningsfulde mand i landsbyen. Jalousien sætter ind, og snart har gallerne udelukkende økonomiske og arbejdsmæssige relationer til hinanden. Romerne læner sig tilfredse tilbage, for den djævelske plan er en succes. Tror de …
Om Styrkeprøven
Majestix bliver stærkt fortørnet over at høre, at Cæsar har udtalt, at ”af alle de galliske folk er belgierne de tapreste”. Samtidig er romerne i de nærliggende lejre blevet i godt humør og frygter tilsyneladende ikke de ukuelige i den lille gallerby – med henvisning til, at de slet ikke er så barske som belgierne. Det vil Majestix ikke lade upåtalt, og sammen med Asterix og Obelix drager han til Belgien for at udfordre belgierne til en styrkeprøve: De tapreste vil være dem, der kan tilintetgøre flest romerlejre. Og Cæsar udnævnes til dommer i den historiske dyst!
Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie. Større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak. Der udkommer fremover tre nye bind af Den store Asterix hvert år.
Oversat af: Per Då
Tegnet af: Albert Uderzo
Yderligere information
Serie | AsterixDen Store Asterix |
---|---|
Forfatter(e) | René Goscinny |
Kategori | Tegneserier |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788770858168 |
ISBN-10 | 8770858160 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 2 |
Sidetal | 160 |
Dimensioner | Bredde: 25Cm - Højde: 32.1Cm |
Genveje | Asterix - BøgerDen Store Asterix - Bøger |
Tags | Asterix, Obelix, Klassiker, 12, Styrkeprøven, Cæsar, Bautasten, Den Store Asterix 12, Tegneserier, Bog |