Beskrivelse
Johannes Hage og hans tid.
Hvad skal man bruge sin formue og sit privilegium på?
Som barn af en af Københavns mest prominente familier havde Johannes Hage rigeligt af begge dele. Familien Hage var ikke bare stenrig og politisk engageret, men også dybt involveret i samtidskunsten i midten af 1800-tallet, og hele kultureliten kom i deres hjem.
Johannes Hage (1842-1923) blev formet af sin families gigantiske dannelsesidealer og den fælles tro på, at verden kan forandres, i et miljø som meget direkte stod bag Grundloven og enden på enevælden. Men modsat forældrene holdt han sig ude af det pulserende liv i eliten og trak sig tilbage til Nivaagaard og et liv med landbrug og lokal filantropi. Og med tiden: en udsøgt kunstsamling.
Johannes Hage er et spændende modbillede til de dominerende skikkelser i dansk kulturliv og filantropi omkring år 1900: Han var ingen alfahan, ingen karismatisk leder. Han var ugift, og omverdenen kaldte ham ofte tungsindig – måske en diskret kode for en mand som var til mænd. Men godsejeren var ingen rebel. Han var dybt konservativ, drog villigt i krig flere gange og forstod ikke moderne kunst.
Ud fra private breve, erindringer og rejsedagbøger tegner bogen et billede af en enigmatisk mand, som formede en hel lille verden i Nivå og donerede sin kunstsamling til offentligheden. Og som udfordrer vores vante ideer om maskulinitet og borgerskabskultur.
Om forfatteren:
HEIDI LAURA (f. 1966) er ph. d., kulturjournalist og forfatter til en række bøger om kunst og kulturhistorie. Har blandt andet skrevet den anmelderroste bog En bid af paradis. Bjørn Wiinblad og hans tid (2018) og været medforfatter til Arken. De første 25 år (2021).
Yderligere information
Serie | Johannes Hage |
---|---|
Forfatter(e) | Heidi Laura |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Biografier |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788712072034 |
ISBN-10 | 8712072034 |
Indbinding | Hardback |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 288 |
Dimensioner | Bredde: 21Cm - Højde: 27.6Cm |
Genveje | Johannes Hage - Bøger |
Tags | Den Stille Filantrop, Johannes Hage, Kunst, Kultur, Nivaagaard, Heidi Laura, Den Stille Filantrop, Bøger, Bog |