Beskrivelse
Magtens billeder fra antikken til den moderne verden.
De tolv Cæsarer er en fascinerende historie om, hvordan afbildningerne af de romerske magthavere har påvirket kunsten, kulturen og billedet af magten i mere end 2000 år.
Hvordan ser magtens ansigt ud? Hvem fejres i kunsten og hvorfor? Og hvordan reagerer vi på statuer af politikere, vi ikke bryder os om? I De tolv Cæsarer fortæller Mary Beard – med udgangspunkt i vore dages ”skulpturkrige” – hvordan portrætterne af de rige, de mægtige og de berømte i den vestlige verden er blevet formet af billedet af de romerske kejsere, især de tolv Cæsarer, fra den hensynsløse Julius Cæsar til den fluepinende Domitian. Bogen kaster et blik ned over mere end 2.000 års kunst- og kulturhistorie, og giver en ny vinkel på værker af både de største kunstnere såvel som af flere generationer af vævere, møbelsnedkere, sølvsmede, trykkere og keramikere. Bogen er en overraskende fortælling om skiftende identiteter, ubehjælpsomme eller bevidste fejlidentifikationer, falsknerier, og ofte tvetydige afbildninger af autoriteten.
Bag De tolv Cæsarer ligger et fascinerende detektivarbejde, og bogen fortæller en medrivende historie om nogle af de mest udfordrende og foruroligende magtportrætter, der nogensinde er blevet skabt.
ANMELDERNE SKREV:
”Findes der nogen bedre flugt fra vore dages elendigheder end at lade sig falde ned i Romerrigets intriger? Uartige Cæsarer! Og billeder! Jeg kaster mig begærligt ud i det!” – Margaret Atwood
"De tolv Cæsarer er vidunderligt læseværdig, - elegant skrevet og med vittige kommentarer undervejs.” – Wall Street Journal
Mary Beard, født 1955, er professor i antikkens historie ved Cambridge University og forfatter til en lang række udgivelser om den klassiske oldtid. Hun har på dansk senest udgivet SPQR. Det antikke Roms historie (2018), Kvinder og magt. Et manifest (2018) og Pompeji. Livet i en romersk by (2020).
Oversat af: Anders Nygaard
Yderligere information
Oprindelig titel | Twelve Caesars. Images Of Power From The Ancient World To The Modern |
---|---|
Forfatter(e) | Mary Beard |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Samfund Og Historie |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788712070399 |
ISBN-10 | 8712070394 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 528 |
Dimensioner | Bredde: 16.5Cm - Højde: 23.4Cm |
Tags | Mary Beard, De Tolv Cæsarer, Kunsthistorie, De Tolv Cæsarer, Bøger, Bog |