Beskrivelse
Danske bøger er også Danish Design. Som de verdensberømte møbelklassikere har dansk bogdesign været på en fascinerende og udfordrende rejse fra håndværk til industrielt produkt op gennem 1900-tallet.
Og som det gælder for møbeldesignet, er også bogdesignets udvikling blevet formet af en række store personligheder, som hver især har sat deres tydelige fingeraftryk – lige fra den nidkære typograf til den legende illustrator. Gennem faglige og kunstneriske processer har de skabt de bøger, som for alvor har rodfæstet sig i den danske identitet. Sammen har de tilført bøgerne en ekstra dimension, og de bedste af dem – heriblandt fx Johannes Larsens træsnit til Blichers Trækfuglene og Ib Spang Olsens kongeniale billedside til Halfdans ABC – har for altid brændt sig ind i vores erindring.
Dansk bogdesign i det 20. århundrede fortæller historien om disse mennesker og deres arbejde og er – med sine talrige farveillustrationer – i sig selv en lystvandring gennem en epoke, hvor anstrengelsen for at skabe bedre og billigere produkter for alvor bragte bøgerne ud til danskerne.
Illustreret af: Per Andersen
Yderligere information
Forfatter(e) | Henrik Højgaard Sejerkilde |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Kunst Og Kultur |
Forlag | Syddansk Universitetsforlag |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788740831016 |
ISBN-10 | 8740831019 |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 427 |
Dimensioner | Bredde: 17Cm - Højde: 24Cm |
Tags | Dansk Bogdesign I Det 20. Århundrede, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |