Dannelse - Steen Nepper Larsen - Bog

14 anmeldelserIndbinding: Paperbackinfo
129,95 kr
  • blockIkke på lager
  • scheduleLevering: 3-15 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.825 anmeldelser

Beskrivelse

- en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering.

DANNELSE - en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering - Af Steen Nepper Larsen
Allerede Nietzsche leverede en sønderlemmende kritik af det, som han opfattede som dannethedens tomhed og tomgang, dens livsfjendtlighed og lidenskabsløshed, og senere i det 20. århundrede blev de magtfulde og toneangivende klassers dannelsesmonopol udfordret af ungdomsoprøret, populærkulturen, erfaringspædagogikken, rockmusikken, medieforbruget, internettet med meget mere.

En pluralitet af livsformer, uddannelseseksperimenter og kulturelle aktiviteter så dagens lys, og mange engagerede sig i at skabe alternativer til borgerligheden og dannetheden. I de senere år er det også blevet hævdet, at kompetencebegrebet, arbejdsmarkedets krav, den intensiverede vidensproduktion og de globale udfordringer overflødiggør enhver tale om dannelse.

Men det er denne lille bogs anliggende og ambition at fastholde, at begrebet dannelse er andet og mere end dannethed og en klasses eller elites smagsregimente, og at det indeholder en rig og levende arv. Dannelsestankerne skal med andre ord aktualiseres og revitaliseres.

„Idealet er ikke at blive mere performativ, kompetent og konkurrencedygtig, men at blive bedre til at tænke, forstå og komme verden nysgerrigt og sensitivt i møde.“ (...)

„Dannelse handler om meget andet end at være god til at læse bøger og at kunne nedskrive sine tanker. Dannelse er at åbne sluserne for begivenheden og sanseligheden – og at lade tanken møde og blive formet af verden.“ (...)

„Dannelse består ikke mindst i retten til at fordybe sig hele livet igennem. Dannelse er afkaldet på blot at lade sig nøje med forhastede faglige udløsninger. Vejen til dannelse hænger med filosoffen Peter Sloterdijks ord sammen med forundrings- og beundringsøvelser over for kunst og kultur, alt det der ikke nødvendigvis ligner os selv, og som vi ikke selv har skabt; men som formår at anfægte os og åbne os over for verden. Dannelse er kampen mod den dovne, veltilfredse og tilpassede masse i os selv. Dannelse er at rejse små vertikaler af kvalitet i et horisontalt pløre af indifferens, nivellering og forbrug.“

Redaktør: Erik Schmidt

Yderligere information

Forfatter(e)Steen Nepper Larsen
KategoriStudiebøger
ForlagFjordager
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788798583370
IndbindingPaperback
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Dannelse Bog til 4 ud af 5 stjerner baseret på 14 anmeldelser
Bedøm produktet