Beskrivelse
I forbindelse med kunstner Jørgen Michaelsens aktuelle udstilling Cyber versus Buddha på Holstebro Kunstmuseum udgiver forlaget Antipyrine et katalog i samme navn. Bogen Cyber versus Buddha er et værk i egen ret og indeholder litterære bidrag i form af en korrespondance mellem forfatteren René Jean Jensen og Jørgen Michaelsen, der også sammen har kommenteret en serier værker, collager, som indgår i udstillingen. Herudover indeholder bogen kunsthistoriske essays af Teresa Østergaard Pedersen og Magnus Thorø Clausen, samt naturligvis installationsfotos mm. fra selve udstillingen.
Udover kataloget udgiver Antipyrine yderligere to bøger af Jørgen Michaelsen, sangbogen Cockroach og poesibogen Tusind borgerhaikuer, der alle er nært sammenvævede med udstillingen, dens tematikker og perspektiver.
Europæisk
identitet mellem verdenskriser
Cyber versus Buddha udfolder
sig helt generelt som en kritisk-eksperimentel perspektivering af de
spændinger, der netop nu kendetegner den dominerende bevidsthedsform i den
vestlige kultur. Et væsentligt historisk tema er den europæiske idé om USA som
realiseringen af den moderne utopi og i særdeleshed den udvikling, som denne
forestilling har gennemgået siden 1945. Efter den kolde krigs afslutning med
Sovjetunionens sammenbrud i 1991 er den europæiske idealisering af USA og
amerikansk kultur efterhånden kommet under pres. Ruslands invasion af Ukraine
har måske nok styrket NATO-alliancen, men har især eksponeret Europas problem
med at optræde som samlet autonom aktør på den globale geopolitiske scene, der
især præges af tiltagende rivalisering mellem nøglespillerne USA og Kina, men
hvor udviklingen generelt går i retning af en multipolær verdensorden, hvor
Vestens førende rolle ikke længere er givet.
En samtidsdiagnose
Under denne identitetskrise ligger et komplekst trusselsbillede af
forestillinger om enorme migrationsstrømme udløst af politisk ustabilitet og
økonomisk ulighed, tilspidset kamp om kontrol over ressourcer, den kritiske
infrastrukturs voksende sårbarhed som følge af cyberteknologiernes stigende
kompleksitet, staters og private firmaers stadig mere gennemgribende
overvågning af borgerne, demokratiets tilbagegang på verdensplan samt den
globale biosfæres sandsynligvis kommende kollaps forårsaget af de nuværende
politisk-økonomiske strukturers tilsyneladende uforanderlighed. Alt dette
optræder i kølvandet på en international finanskrise, en global
COVID-19-pandemi samt USA og de øvrige vestlige landes tilbagetrækning fra
Afghanistan efter 20 års fejlslagen nationsbygning, hvilket i sidste ende
indikerer Vestens erkendelse, eller i al fald følelse, af det universelle
oplysningsprojekts principielle sammenbrud.
Omslagsgrafiker: Mathias Kokholm
Forord af: Teresa Østergaard Pedersen og Anders Gaardboe Jensen
Illustreret af: Jørgen Michaelsen
Fotograf: David Stjernholm, Lars Bay, Morten Larvad
Redaktør: Mathias Kokholm
Yderligere information
Serie | Buddhisme |
---|---|
Forfatter(e) | Rene Jean Jensen Jørgen Michaelsen Teresa Østergaard Magnus Thorø Clausen |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Kunst Og Kultur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788775840311 |
ISBN-10 | 8775840311 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 152 |
Dimensioner | Bredde: 17.6Cm - Højde: 24.3Cm |
Genveje | Buddhisme - Bøger |
Tags | Kunst, Litteratur, Teori, Installationskunst, Cyber Versus Buddha, Bøger, Bog |