Beskrivelse
Præst, martyr, profet, spion.
Vigtig bog om den kristne fundamentalist Dietrich Bonhoeffer, der griber fat om livets store spørgsmål. Liv, død, godt og ondt, tro, overtro, viden og forståelse.
Anmeldelse Bonhoeffer – præst, martyr, profet, spion. Politiken gav 5 hjerter ud af 6 af Jens Holsøe
Var Hitler, Tysklands nazistiske diktator, kristen? Og kan man som kristen og erklæret pacifist ikke blot gå ind for, men aktivt arbejde for, at en Hitler skal myrdes, som Bonhoeffer gjorde?
Det er nøglespørgsmål, der som to åkandeblade ligger og vugger på siderne i denne utrolige, fascinerende og uhyre informative bog om den tyske teolog og præst Dietrich Bonhoeffer (1906-45).
Den er ikke blot et portræt af en sjælden personlighed, men også et inciterende indblik i tysk historie fra Hitlers magtovertagelse i 1933 til det afsluttende ragnarok i 1945, om den interne modstand mod nazismen, der led så ynkeligt et nederlag.
Eric Metaxas, amerikaner med en tysk mor og en græsk far, har med dette værk markeret sig flot som en af de store personalhistorikere, New York Times-bestseller og også en storsælger i Tyskland. En vigtig bog, et godt oplæg til en debat om religion, magt og afmagt. Nazismens uvæsen lagt under et kristent mikroskop. Bonhoefferer som teolog betegnet som en profet, men også med holdninger, der kan få hårene til at stritte på andre.
Modstanden mod antisemitisme »Den græske ånd« eller »humanismen«, som den normalt er defineret, »er den mest alvorlige fjende«, kristendommen nogen sinde har haft, skriver han som 28-årig! Vi er inde i troens univers, hvor man underkaster sig en gud, og hvor rationel analyse er sat ud af spillet.
Efter studierejser til Spanien, USA og England bliver Bonhoeffer lærer og præst ved et seminarium, der uddanner unge præstestuderende. Det udvikler sig til, at han bliver leder af Den Bekendende Kirke, en gruppe af tyske protestanter, der ikke ville indordne sig under den tyske rigskirke, som nazisterne kontrollerede. Det afgørende skel er modstanden mod antisemitisme.
I den såkaldte Godesberg-erklæring i 1939 siger nazisterne, at nationalsocialismen er en »naturlig fortsættelse af Martin Luthers arbejde«. Videre hed det, at »den kristne tro er den uoverstigelige modsætning til jødedom«.
Dømt til døden Så kan man som nazist med Bibelen i hånd sende jøderne til Auschwitz. Det må Bonhoeffer med sin kristne holdning totalt afvise. Nazisterne indsnævrer efterhånden hans muligheder for at virke. Først lukker de hans præsteseminarium, så får han taleforbud.
Men han er med i kredsen omkring admiral Canaris og dennes kreds af antinazister i den militære efterretningstjeneste, Abwehr, hvor han ansættes som agent (spion). På den måde undgår han også at blive indkaldt til militæret.
I 1943 slår Gestapo til og arresterer ham sammen med adskillige andre, der var med til at planlægge de attentater mod Hitler, der som bekendt alle mislykkedes.
Han sidder fængslet indtil marts 1945, hvor Hitler i en af sine sidste handlinger beordrer en standret mod ham og en række andre implicerede, som dømmes til døden, torteres og hænges i en klaverstreng. Det er hans korte historie.
Men gennem hans utrolig omfattende korrespondance og mange skrifter kan man følge hans udvikling frem mod en afklaret holdning til det onde samfund, der omslutter ham.
En fascinerende historisk skikkelse Som den intellektuelle, han er, er det svært for ham at handle, før han har endevendt en sag i alle detaljer.
Et par gange i sit liv er han forelsket, sidst i en 20 år yngre kvinde. Hvor andre i krigens og dødens skygge smider hæmningerne over bord og gennemlever en hektisk affære, så ender det her i følelsesfulde breve om den store kærlighed. Lidt patetisk.
Er han en martyr? Hvordan skal man definere sådan en? Han dør for sin tro, javel. Men det gjorde en masse andre ikke-religiøse også i denne ubarmhjertige kamp mod nazismen, inklusive en masse troende kommunister, ikketroende humanister og andre.
Det er måske her, bogen har sin store værdi. Den tvinger selv en gammel agnostiker, som denne læser, til at gribe fat om livets store spørgsmål. Liv, død, godt og ondt, tro, overtro, viden og forståelse.
Bonhoeffer var en kristen fundamentalist set igennem nutidens briller, men præsenteret på forfatterens farverige lærred en fascinerende historisk skikkelse.
Omslagsgrafiker: Martin Morfjord
Oversat af: Britta Linde, revideret Jan Lindell
Fotograf: James Allen Walker
Yderligere information
Forfatter(e) | Eric Metaxas |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Biografier |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788771324495 |
ISBN-10 | 8771324496 |
Indbinding | Hardback |
Udgave | 2 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 608 |
Dimensioner | Bredde: 16.5Cm - Højde: 23.4Cm |
Tags | Kompromiløs, Bekendelseskirke, Stauffenberg, Præst, Martyr, Profet, Spion, Tro, Jesus, Mellemkrigstid, Tyskland, Teolog, Bonhoeffer, 2. Udgave, Bøger, Bog |
Fremragende
65.395 anmeldelser
Hos Gucca har vi for øje at gøre Internethandel billigt, hurtigt og sikkert for brugerne.
Hos os vægter vi sikkerheden enorm højt, og vi ser den, som det vigtigste område ved handel på nettet. Der er garanti for betalingssikkerheden, når du handler hos Gucca.dk, for vores løsning for Internetbetaling er godkendt af NETS. Derfor er handel og betaling hos Gucca 100% sikkert.
De 100 dages fuld returret gælder naturligvis alle typer varer hos Gucca. Det betyder, at hvis du af en eller anden grund ikke måtte ønske din vare, så returnerer du blot din vare, og du vil få dine penge tilbage. Før du sender din returvare tilbage, er det en fordel, hvis du først tager kontakt til os.
Vi har den klare holdning, at det er meget vigtigt, at du får dit produkt tilsendt hurtigt og sikkert. Vi bestræber os på, at du får din vare tilsendt indenfor 1-2 hverdage, såfremt vi er lagerførende. Bemærk, at du ud for hver enkelt vare altid kan følge den aktuelle lagerstatus. Du kan altid sende en e-mail eller ringe, hvis du har spørgsmål til lagerstatus eller leveringstiden.
Du har i vores shop mulighed for at betale på mange forskellige måder. Her bør du naturligvis gøre brug af den betalingsform, der passer dig bedst. Lige meget hvilken betalingsmetode, du benytter - så kan du altid være tryg og sikker. Her kan du finde alle vores betalingsmuligheder. Vælger du betalingskort, så giver det dig den fordel, at vi først trækker penge fra din konto, den dag din vare sendes afsted til dig.
Støder du på problemer når du besøger Gucca.dk, eller har du spørgsmål, sidder vi ved telefonen eller på e-mail klar til at hjælpe dig. Du kan sende e-mail eller ringe til os alle hverdage mellem 10-15, og vi sidder parat til at yde dig kompetent hjælp med godt humør og smil på læben.
Når du har købt dine varer, kan du se forsendelsen, og vide hvornår den kommer frem. Når du modtager din kvittering, efter betaling er foretaget, så får du mulighed for at logge ind på din egen personlige ordreside. Her har du mulighed for at se, hvornår din vare afsendes. Du vil også modtage en mail med leveringsinformation fra os i det øjeblik, vi sender dine varer.