Med sin historiske charme og sit billedskønne bibliotek betragtes Ahornkroen som den ultimative vinterdestination. Men som ung enke drømmer Hattie Coleman kun om at klare sig igennem juletiden, mens hun jonglerer krobestyrejobbet med at være en nærværende alenemor.
Da bogklub-veninderne Erica, Claudia og Anna tjekker ind på kroen, ændrer alt sig. De tre kvinders tætte venskab og fælles kærlighed til bøger har båret dem gennem livets op- og nedture, men Hattie opdager hurtigt, at de også har pakket noget følelsesmæssig bagage, der fletter hendes historie ind i deres.
Kan de fire kvinder finde hinanden og begynde på et helt nyt kapitel i det idylliske vinterlandskab?
Jeg forsvandt ind i den her skønne julede fortælling, med en masse på hjertet. Der er en masse vinkler, både tragedie, sorg, drømme, drama og alle karakterene har noget de tumler med, men historierne flettes sammen på en skøn måde. Det er en smuk setting, med både sne, det hyggelige hotel, veninderne og en spirende romance. Der skal tages chancer for tingene kan blive bedre og lykkes og det kræver mod af alle involverede. Jeg har både grinet af den dejlige humor, holdt vejret for at se om det hele nu også faldt på plads samt tudet over de rørende scener.
Vi samarbejder udelukkende med danske importører og leverandører, hvilket sikrer at alle vores produkter er originale og EU-godkendte.
Vi er i fuld gang med at samle de nødvendige sikkerhedsoplysninger for alle vores produkter. Hvis du har spørgsmål til GPSR, er du velkommen til at skrive til os på Z3BzckBndWNjYS5kaw==.