Beskrivelse
En gruppe gæster er samlet på jagtgodset Orceval. Godset ligger i en park omgivet af en uigennemtrængelig tjørnehæk. Den eneste vej ind og ud er en port i hækken, der er bevogtet af en mystisk portner. Udenfor er der store skove, hvor et udyr vandrer rundt og dræber uskyldige hyrder. Alle på Orceval bærer på hemmeligheder, nogle mørkere end andre. For en del år siden fandt en grusom hændelse sted, skjult, men ikke glemt. Professor Buffon er sendt til godset af kong Ludvig 15. af Frankrig. Sammen med sin assistent, den unge studerende Tristan, skal han organisere en jagt på bæstet. Snart viser det sig, at ondskaben ikke kun hersker uden for hækken… ¨
”Neglebidende og urovækkende krimidebut!” – Kulturjournalist Simen Ingemundsen, Randaberg24. no
Uddrag af bogen:
Så var hun ude af skoven og nåede over vejen. Hun mente, hun kunne se en vogn længere væk. Ingen mennesker. Skråningen var stejl. Et lys fra landsbyen var synligt gennem sløret af regn. Lysene foran hende hoppede op og ned, som om de hånede hende. ”Du når aldrig hertil, du når aldrig hertil.” Fødderne sparkede hende i gang, og hun holdt med begge hænder omkring lansen. Hvorfor kom hendes far hende ikke i møde, han måtte da kunne indse, at der var noget galt? Var han også bange for skoven i mørket? Men han var voksen, og hun var lille. Forfølgeren øgede sin hastighed, og meget. Poter dundrede i jorden. Umuligt at løbe fra det. Hun ville ikke nå hjem. Hun skreg. Stift lykkedes det hende at vende sin krop og løfte lansen. Hendes mave knugede sig sammen. Tis løb ned ad hendes lår. En mørk skygge i mørket. Nu tøvede den ikke længere. Den blev bare større og større.
Om forfatteren:
Johannes Kaasa er en norsk forfatter og matematiker. Han har arbejdet som forsker, men har også en stor interesse for litteratur, historie, uløste gåder og mærkelige hændelser. Derfor har han i årtier spekuleret på, hvad der skete, da et ukendt bæst dukkede op i den franske provins Gévaudan i 1764 og hærgede indtil 1767. Det er disse begivenheder, han skildrer i sin gotiske krimi. Bæstet er hans første bog, og den blev nomineret til Maurits Hansen-prisen Nytt Blod for bedste krimidebut 2023.
Omslagsgrafiker: Jonas Vest Berntsen
Oversat af: Thorvald Lygum
Yderligere information
Forfatter(e) | Johannes Kaasa |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Forlag | Mellemgaard |
Udgivelsesdato | 20/05/2025 |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788776305161 |
ISBN-10 | 8776305163 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 326 |
Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 22Cm |
Tags | Jagtgods, Gods, Park, Tjørnehæk, Port, Portner, Skov, Udyr, Ludvig 15., Frankrig, Assistent, Stuerende, Jagt, Ondskab, Bæstet, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |