Beskrivelse
Uanset om du er ny eller erfaren hundeejer, har du sikkert spurgt dig selv, hvordan pokker man bedst tager sig af sin hund. Du har måske hørt uendeligt mange ”gode råd”, der ofte modsiger sig selv eller hinanden. Som dyrlæge hører jeg det hele og hører ofte om, hvordan alle har vidt forskellige ideer til, hvordan man passer på sin hund. Heldigvis altid med de bedste intentioner.
Her har du en bog, der inkluderer de mest almindelige fejl og misforståelser, som jeg hyppigst oplever på mine klinikker i København. Bogen er ikke bare en bog, der læses fra start til slut. Den er ment som en bog, du kan læse i den rækkefølge, der passer dig bedst. Vil du lære om et specifikt emne? Lære alt, der er om hundefejl? Eller bare have et opslagsværk til svære situationer? Uanset hvad, så har du her en bog, der kan bruges som alt dette.
Uddrag af bogen
Hvordan giver du din hund det bedste og mest værdifulde liv? Der er mange misforståelser derude, som denne bog kan hjælpe dig med at undgå. Her kan du lære om alt fra fejl i hvalpetiden til dyrlægebesøg, fodring, legetøj og adfærd samt meget mere.
Det er en måde at hjælpe dig som hundeejer med at navigere rundt i hundelivet på bedste vis. Med denne bog har du ikke kun en mulighed for at lære din hund bedre at kende, men også et opslagsværk, der kan give dig hurtig viden og råd, når du har mest brug for det. Skrevet af en dyrlæge med en del års erfaring, så du kan fokusere på det, der er rigtig vigtigt.
Om forfatteren
Lisbeth Egtved Larsen er uddannet dyrlæge og succesfuld dyreklinikejer, der i 2012 åbnede Østerbro Dyreklinik med drømmen om at kunne hjælpe kæledyr til et sundere og bedre liv. I dag har hun både en klinik på Østerbro og på Nørrebro, som begge arbejder for at hjælpe kæledyr og deres ejere.
Omslagsgrafiker: Lotte Christiansen
Yderligere information
Serie | Hundetræning |
---|---|
Forfatter(e) | Lisbeth Egtved Larsen |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Natur Og Dyr |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788776301866 |
ISBN-10 | 8776301869 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 112 |
Dimensioner | Bredde: 14.8Cm - Højde: 21.3Cm |
Genveje | Hundetræning - Bøger |
Tags | Hundeejer, Hund, Dyrlæge, Dyreklinik, Opslagsværk, Kæledyr, 101 Fejl Som Forkorter Og Forringer Din Hunds Liv, Bøger, Bog |