Udsalget slutter i denne uge
close

Vogteren Af Det Syvende Segl - Claus Stensgaard Jensen - Bog

5 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
279,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.788 anmeldelser

Beskrivelse

I vinteren 1362 bliver den sydlige del af Jylland ramt af en flodbølge, som fjerner byen Rungholt fra jordens overflade. 7200 mennesker opsluges af havet. Eneste overlevende er to jomfruer, som ifølge overleveringerne tilbragte natten i kirken i bøn.

Pigernes overlevelse bliver af den døende pave Innocens d. 6. tolket som dét mirakel, som alle har ventet på siden det første korstog, hvor de kristne vandt Den Hellige By, Jerusalem, tilbage. Paven udpeger derfor den danske kong Valdemar Atterdag til at stå i spidsen for en hemmelig mission, som bringer både kongen og de to jomfruer på en flerårig rejse gennem Europa efter en række af kirkens relikvier.

Undervejs deltager de i bryllupper, kroninger og begravelser - og de jages af andre kristne ordener, muslimske Ottomaner og Mamelukker og flere af de 12 jødiske stammer. Alle har en interesse i pavens – og i kong Valdemar og de to jomfruers hellige og hæsblæsende mission gennem Europa.

Kvinder er stort set fraværende i historiebøgerne, men disse historiske begivenheder opleves af de to jomfruer - den assyriske Maria og den egenrådige jyske kvinde Margrete.

Romanens titel henviser til Johannes Døberens Åbenbaring, hvor det syvende segl er navnet på den ubønhørlige dommedag, som venter menneskeheden, efter de først har været ramt af en lang række plager som pest, sult og krig. Ganske som i middelalderen og årene omkring 1362.

Yderligere information

Forfatter(e)Claus Stensgaard Jensen
KategoriBøger
Genre(r)Ungdomsbøger
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788787698207
ISBN-10878769820X
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Vogteren Af Det Syvende Segl Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 5 anmeldelser
Bedøm produktet
Gertrud
Selve plottet er vildt spændende, og det holder fra start til slut, mens handlingen krydres til Michelinniveau af forfatterens kulturelle, historiske og geografiske viden og research.
JME
En spændende historisk roman med stærke kvinder i hovedrollerne. Velskrevet og meget underholdende. Anbefalet!
Breno Thorsen
Sådan 💪 en historisk rundrejse i Europa - spænding, fester, drama, hemmeligheder og kan næsten ikke vente til bog nr 2 … Yderst velskrevet og en klar 5’er ud af 5 mulige 😀
Søren Riis
Åh, så god en bog.... bravo Claus Stensgaard Jensen
så blev jeg færdig med at læse den og oplevede en fængslende handling samt at jeg ser frem til fortsættelsen...
Derudover googlede jeg alle stednavne og deltog dermed i en rejse gennem en del af Europa, lærte geografi samt turistisk lokalhistorie.. bl.a Belgiske Brugge med de tibageværende kanaler samt lærte at de fakrisk har de kirkelige ting samt borg der er beskrevet i bogen.
Bogen er anbefalet....
Henrik Lundbech
En velskrevet og fængslende beretning midt i den europæiske middelalder, hvor historie og fiktion går op i en højere enhed. Må gerne filmatiseres.