Beskrivelse
Glimt af miljø- og klimakampens historie.
”Det kunne være gået værre.” Sådan lyder det enkelt fra Jørgen Steen Nielsen, der i Vejen hjem kigger tilbage på 50 års lokal og global miljø- og klimakamp om alt fra engangsdåser til ozonlaget og fra landbruget til CO2.
Det seneste halve århundredes kampe for klimaet og miljøet har afværget naturkatastrofer, irreversibel forurening og miljøsammenbrud. Alligevel lyder lige så dramatiske advarsler og fremtidsscenarier fra eksperter i dag, som de gjorde i 1972. Er farerne for økologisk og klimamæssigt sammenbrud blot blevet udskudt? Har aktivismen løbet panden mod en mur, eller er vunden tid en vigtig og lærerig sejr i sig selv?
På baggrund af sin egen aktivistiske og formidlende indsats for klima og miljø giver Jørgen Steen Nielsen en perspektivrig historie over de fejl og succeser, som har præget miljøkampe de sidste 50 år. Forudsætningen for at kunne opretholde håb og handlekraft er netop at blive bedre til at udnytte erfaringerne fra disse skelsættende år. Kun sådan kan vi slippe fra at tumle videre på afgrundens rand i endnu et halvt århundrede.
Jørgen Steen Nielsen (f. 1952) er biolog, forfatter, tidligere chefredaktør og mangeårig klimajournalist på Dagbladet Information, hvor han har dækket den økologiske krise i mere end 30 år. Vinder af Cavlingprisen i 2003 og Publicistprisen i 2020. Forfatter til Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi (2012), På den anden side – en rejse i omstillingens grænseland (2015) og Som gjaldt det livet (2019).
Yderligere information
Serie | Klimakrisen |
---|---|
Forfatter(e) | Jørgen Steen Nielsen |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Samfund Og Historie |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788794272322 |
ISBN-10 | 8794272328 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 422 |
Dimensioner | Bredde: 14.6Cm - Højde: 22Cm |
Genveje | Klimakrisen - Bøger |
Tags | Miljø, Klima, Natur, Vejen Hjem Til Jorden, Bøger, Bog |