Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Urværkerne Bind 1 Og 2 - Stine Bahrt - Bog

Indbinding: Hardbackinfo
569,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 2-4 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.504 anmeldelser

Beskrivelse

Bogpakke.

Køb de to første bøger i serien Urværkerne af Stine Bahrt

Urværkerne 1 - Kuppelbyens Hemmelighed:
Jeg ligger på ryggen i græsset og studerer mit værk, en lille kobberfugl med blågrønne vinger og en elegant nøgle til at trække den op med. Urværksfuglen flyver over mit hoved. Den pipper i takt med de klikkende tandhjul, som får vingerne til at bevæge sig. Jeg lukker øjnene og prøver at lade, som om fuglen ikke er der, at det ikke er mig, der har samlet den, og at jeg stadig er normal.

15-årige Nil bor under en gigantisk kuppel, som beskytter de sidste mennesker på Jorden mod en ødelagt verden. Befolkningen i Kuppelbyen er opdelt i evneløse og urværkere, for i Kuppelbyen er moderne teknologi bandlyst, og alt drives i stedet af mekaniske urværker.
Da Nil opdager, at hun har urværksevner, må hun forlade sin familie og begynde på Urværkerskolen. Men noget er helt galt i Kuppelbyen, og snart er Nil hvirvlet ind i begivenheder, der truer det lille samfunds skrøbelige eksistens. Samtidig skal hun forholde sig til sine første svære oplevelser med kærligheden og en voksende forvirring omkring sin seksualitet.

Kuppelbyens Hemmelighed er første bind i en medrivende steampunk-serie, hvor tandhjulene drejer og fortæller om kærlighed, at finde sig selv og opdage, at man har skjulte evner i en forunderlig og dystopisk verden.

Urværkerne 2 - Mekaniske hjerter:
Med tilbageholdt åndedræt rører jeg ved den næsten usynlige cirkel. Det summer i fingerspidserne og i mit hoved. Evnen ligger efterhånden som en forlængelse af mine tanker, og jeg behøver ikke engang koncentrere mig. Portalen åbner sig.

Splittelsen mellem urværkere og evneløse vokser. Nil er fanget i konfliktens midtpunkt, og hvis hun skal redde dem, hun elsker, må hun få kontrol over sine feyevner.
Dorian har lært, at han må passe på sit hjerte, selv hvis det betyder, at han må give slip på Nil. Og da menneskehedens overlevelse trues, står han over for en skæbnesvanger beslutning.
Men Kuppelbyens fjender er langt farligere, end nogen af dem kunne forestille sig.

Mekaniske Hjerter er andet bind i den dystopiske steampunkserie URVÆRKERNE.

Yderligere information

SerieUrværkerne
Forfatter(e)Stine Bahrt
KategoriBøger
Genre(r)Ungdomsbøger
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788794433457
Vis mere

Kundernes vurdering

Bedøm produktet