Beskrivelse
“Du har seks domme for vold og de er næsten hver gang blevet forlænget, på grund af mere vold i fængslet.” Det sagde jeg ikke noget til. Fængslet var et voldeligt sted og jeg var en voldelig mand, sådan var det.
Hauge er vant til at sidde i fængsel, men denne gang er anderledes. Udenfor venter kæresten Kirstine og hendes lille dreng og Hauge selv er blevet en anden. Volden er ikke længere hans første løsning på problemer.
Da en medfange hænger sig i isolationscelle, aner Hauge et komplot. Han bryder fangernes regel nr. 1 – aldrig at tale med personalet – og tilbyder fængselsdirektøren hjælp til at opklare det, han er sikker på er en forbrydelse.
Hauge starter på den døde fanges afdeling, i håb om at finde en morder og få nedsat straf. Men det er ikke ufarligt, at stikke næsen i andres sager. Især ikke indenfor fængslets tykke mure, hvor uskrevne regler og uhellige alliancer styrer.
ULV BLANDT ULVE er en spændingsroman sat i et lukket fængsel og en selvstændig fortsættelse til DE EFTERLADTE (2018).
Om forfatteren:
Selvlært illustrator, tegneserieskaber og forfatter, freelance siden 1998. I 2012 gennemført Master Class i manuskriptskrivning fra Den Danske Filmskole.
Kendt for sine anmelderroste grafiske romaner “Blodets Konkubine” og “STILETTO”, der begge er udkommet i USA, samt “Thomas Alsop”, der blev udnævnt til årets bedste mini-serie 2014 af USA Today. Desuden forfatter til en lille håndfuld ungdomsromaner i krimi- og thriller-genren.
Yderligere information
Forfatter(e) | Palle Schmidt |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Krimi Og Spænding |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788793737266 |
ISBN-10 | 8793737262 |
Indbinding | Hardback |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 282 |
Dimensioner | Bredde: 15.5Cm - Højde: 22Cm |
Tags | Ulv Blandt Ulve, Bøger, Bog |