Beskrivelse
Han ville aldrig have kunnet genkende sig selv, hvis han som yngre havde mødt den mand, som han er blevet til. Jo, dengang havde han også et godt tag på kvinder, dengang kunne han heller ikke lade være med at have flere ad gangen. Men han havde ikke troet, at han skulle blive ved med at have denne følelse af at være alene. Kan han ikke elske for alvor? Han havde heller ikke troet, at han som politimand skulle ende med at se indvandringen som enden på europæisk civilisation. Verden og alt inde i ham er ved at gå i stykker. Det er derfor, han har giftet sig med Catrine. Hende må han ikke svigte. Hun, som er præst, og som kan se de gode intentioner i mange ødelagte mennesker. Men hun må aldrig opdage, at han ikke er sådan, som hun tror. Og når han ikke kan slippe tanken om Aisha, er det ikke, fordi han foragter hende. Heller ikke fordi han er betaget af hende. Det er kun en forbrydelse, som han vil opklare.
En by i Europa er en roman om, hvordan vi leder efter os selv og møder hinanden på et kontinent, hvor krig og indre sammenbrud lurer. Hvem er man, hvis man ikke tror på fred og frihed? Kan man elske nogen, som er til fare for det, som man selv tror på Hvordan tier man og forbliver uset i sit indre mørke, mens man ser lysene i Europa blinke?
Yderligere information
Oprindelig titel | En By I Europa |
---|---|
Forfatter(e) | Birgithe Kosovic |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | 27/05/2025 |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788740071504 |
ISBN-10 | 8740071502 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 384 |
Tags | Uden For Murene, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |