Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Turkish Delight - Anjelica Søndergaard - Bog

2 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
229,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.416 anmeldelser

Beskrivelse

Venindegruppen bestående af Maya, Charlotte, June og Cecilia har holdt sammen i mere end 20 år og delt hinandens op- og nedture gennem livet.

De er nu i 40’erne og skal for første gang på ferie sammen – til Tyrkiet; et land, ingen af dem har rejst i før.

Vi møder veninderne under deres ferieforberedelser og bliver herefter inviteret med til den skønne kystby Cennet, hvor de sammen skal navigere i et land og en kultur, der er meget anderledes end det, de kender. Undervejs skaber de minder for livet, mens de lærer nye overraskende sider ved hinanden at kende.

Hvorfor er den generte Cecilia så meget mere anspændt og krakilsk end normalt? Hvad skjuler den perfekte Charlotte for sin mand – og for sine veninder? Får spasmageren Maya overvundet sine usikkerheder, hvad er den selvsikre Junes store hemmelighed, og hvad skal der ske med Haci, den søde tjener fra restauranten?

Og sidst, men ikke mindst: Hvad i alverden er Turkish Delight?

Kom med på en uges venindeferie sydpå fyldt med grin, sol, kulørte drinks, romantik, hjertevarme og ærlige samtaler mellem gode veninder.

Om forfatteren:
Anjelica Søndergaard (f. 1975) har en bred baggrund inden for digital marketing, kommunikation og personlig udvikling og driver til daglig virksomheden SoMe for Begyndere. Turkish Delight er baseret på forfatterens egne observationer og oplevelser fra mange års ferier til Tyrkiet. Romanen er en kærlighedserklæring til venindeskabet og den magi, der opstår, når man siger ja til eventyret i hverdagen.

Omslagsgrafiker: Søren Klok

Redaktør: Sidsel-Marie Holm, Forlaget Brændpunkt

Yderligere information

Forfatter(e)Anjelica Søndergaard
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788794377324
ISBN-108794377324
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Turkish Delight Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser
Bedøm produktet
Mette Blume
Hvis du mangler en easy going, festlig og skøn bog til hængekøjen her i sommer, så gå straks i gang med Anjelica Søndergaards ‘Turkish Delight’.
Den handler om fire kvinder i fyrrene, som har været veninder i årevis, men for første gang tager sammen på en uges ferie - til Cennet i Tyrkiet. Veninderne får hver især åbnet op for nye sider af dem selv - der grines og grædes, snakkes og hygges. Og det går ikke stille af sig!
Bogen er spækket med kække kommentarer. Blandt andet beskriver June bramfrit sin bikiniforskrækkede krop som en “uformelig spand vaniljebudding” og Maya udbryder “flyt dig lige, du skygger for mig! Mor her skal have farve på spækket”.
Vil du lære nye ord, så må du selv læse bogen og finde ud af, hvad fx. “kawabonga” og “jiggy jiggy” er. Turkish Delight har fået fx. en helt ny betydning i min hjerne.
Turkish Delight er hæsblæsende, sjov og herlig feriestemning. Kan man læse Turkish Delight en kold og mørk efterårsdag i november? Ork ja, en velskrevet bog kan læses når som helst - men pas på, man får lyst til at booke en ferie til Tyrkiet.🌞🌞🌞
Anja Larsen
Hold op, den var sjov! Det er sjældent at jeg griner højlydt over en bog, men det gjorde jeg her. Kan totalt relatere som kvinde over de 40. Anbefaler den til alle mine veninder!