Beskrivelse
Bogen lægger ud med en indledning hvor Jacky Ickx roser Tom til skyerne, hvilket jo er fortjent set i lyset af at han nu har tangeret rekorden i Le Mans sejre, eller har han ? Jacky Ickx har jo 6 sejre på banen, men også en som teamchef!
Den flotte bog starter med et 1000 kilometer løb for Team Goh på Spa Francorchamps, herefter går det slag i slag med endnu et par løb for Goh, og så tages der fat på Le Mans 2004 forberedelserne, som gennemgås minutiøst.
Kvalifikationen og løbet beskrives flot i billeder og tekst, og selv for dig, der måske endnu ikke har oplevet dette racerløb, vil du kunne fornemme gløden og intensiteten.
Det vil selvfølgeligt aldrig være det samme, som selv at være til stede, men som læse stof en kold vinteraften, kan den føre selv en garvet Le Mans tilskuer, som mig, hen i en ekstase af varme, intensitet og støj.
Efter rapportagen om selve løbet kommer afsnittet 'partytime', der omhandler nogle af alle de arrangementer Tom har deltaget i efter denne historiske Le Mans sejr. En professionel sportsmand som Tom tager det med et smil, og det har han jo også god grund til, selv om vi andre godt kan tænke ' er det mon så sjovt at svare på de samme spørgsmål hele tiden?'
Bogen slutter af med 'Ickx kontra Tom K', et afsnit som indledes med et billede af Jacky Ickx og Tom Kristensen, begge iført kokke hue stående i et køkken.
Afsnittet prøver at få de to til at beskrive hvordan man forbereder sig bedst til Le Mans. Til trods for deres forskelligheder er det morsom og interessant læsning.
Yderligere information
Serie | Le MansTom Kristensen |
---|---|
Forfatter(e) | Nils Finderup |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Sport Og Fritid |
Forlag | Forlaget Finsen |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788798982616 |
ISBN-10 | 8798982613 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 120 |
Dimensioner | Bredde: 25.1Cm - Højde: 34.3Cm |
Genveje | Le Mans - BøgerTom Kristensen - Bøger |
Tags | Kristensen, Tom, F. 1967-07-07, Racerkørere, Motorsport, 2000-2009, Tom K's Sjette Le Mans, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |