Beskrivelse
Teitur's nye album, Cazador de Ostras, er blevet et unikt globalt projekt, der krydser grænser og kontinenter ... Efter at have skrevet en del af sangene hjemme på Færøerne, de fleste endda på færøsk, skrev han flere engelsksprogede sange i Los Angeles med gamle samarbejdspartnere som Jeff Cohen (som bla. var medforfatter på ”One and Only” på hans debut-album) og Pam Sheyne (hyppig medforfatter hos Teitur siden "You Get Me" fra hans andet album), samt debut-samarbejdspartner og Gin Blossoms medlem Jesse Valenzuela (den første single "You're Just Like Me"). Teitur skrev også nye sange til det tyske indierock band Wir Sind Helden, efter at have arbejdet med deres forsanger Judith Holofernes.
Da det endelig kom til at skulle vælge et studie til at indspille sangene, valgte Teitur den vidunderligt analogt-klingende Mawi Road studios i Buenos Aires, Argentina, og fik dér hjælp af lokale musikere til at hjælpe med at skabe lyden af pladen.
Teitur: "Dét at tage til Argentina for at indspille selve pladen, gav grundideen til at blande de halvt færøske og halvt engelsksprogede sange. Argentinske musikere har en dyb forståelse af traditionel folkemusik - stående sammen i en gruppe med deres instrumenter, falder de naturligt ind og ledsager en sangers vers uanset formen- og de er også bekendt med traditionerne i europæisk og amerikansk indspillet musik. Jeg sørgede for, at musikerne under vores indspilninger var glade for at improvisere og komfortable med ikke at vide for meget på forhånd, så vi bare kunne reagere og lytte til hinanden og have det sjovt sammen..."
Trackliste:
01: You're Just Like Me
02: Streymurin Er Farin
03: Start Again
04: Nú Brestir Á Vid Vestrætt
05: Looked A Lot Like Love
06: At Sita Fyri Einki
07: Rosemary And Rain
08: Lær Meg At Dansa
09: Not A Day Goes By
10: Tú Og Tínir Vinir
11: Broken Stars
12: Ein Risi Fyri Teg