Beskrivelse
Global økothrillerbestseller udkommer på dansk
En fisker forsvinder sporløst ud for Perus kyst efter mødet med en stor stime fisk. Et tankskib i Stillehavet mister navigationsevnen, da små muslinger blokerer roret. Ud for Canadas vestkyst går en flok hvaler amok og begynder at angribe skibe. I Australien blokerer millioner af giftige gopler strandene. Og ud for Norges kyst opdager ingeniører en hidtil ukendt ormeart, der æder sig ned i kontinentalsoklen og frigør metangas.
Den norske marinbiolog Sigurd Johanson begynder at analysere de mystiske orme, som dukker op i millionvis, ligesom andre som ham kloden over langsomt indser, at noget er grueligt galt.
En økologisk katastrofe uden sidestykke truer menneskeheden. Og nogen er fast besluttet på at udnytte katastrofen i en kynisk stræben efter magt. Sværmener en storstilet økothriller til tiden, der kombinerer videnskabens indblik i Jordens skrøbelige økologi med den politiske spændingsroman.
Pressen skriver:
”En fængslende thriller med den utæmmede natur i hovedrollen. Et kæmpe science fictionværk fyldt med fakta.” Stern
”Efter disse 1.000 åndeløse sider ser du havet med andre øjne.” Focus
”… den ultimative sommerlæsning … får mig til at tænke på det bedste af Michael Crichton og Stephen King.” Contra Costa Times
”Verden kunne gå under, mens du læste Sværmen , og du ville ikke bemærke det.” Die Welt
Yderligere information
Forfatter(e) | Frank Schätzing |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788793895638 |
ISBN-10 | 8793895631 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 2 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 944 |
Dimensioner | Bredde: 16.2Cm - Højde: 22.7Cm |
Tags | Sværmen, Science Fiction, Frank Schätzing, Sværmen, Bøger, Bog |