Januar Udsalget slutter snart
close

Supertrends - Lars Tvede - Bog

5 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
209,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.773 anmeldelser

Beskrivelse

50 ting du bør vide om fremtiden.

Lars Tvede afslører, hvad der kommer til at præge udviklingen de kommende år.

Det er svært at spå om fremtiden – men det er ikke umuligt. Som finansiel investor og som iværksætter er Lars Tvede afhængig af at kunne forudsige udviklingen, og i Supertrends løfter han for første gang sløret for, hvordan han gør det. For hvis man skal kunne lægge planer ud over den helt kortsigtede fremtid, er det nødvendigt at vide noget om drivkræfterne i verden.

I bogen præsenterer Lars Tvede sit vigtigste redskab, 50 tommelfingerregler, der – især når man kombinerer dem – peger målrettet fremad. Han fortæller også om sociale algoritmer, logiske kædereaktioner og fremskrivninger og om de mentale barrierer, der ofte står i vejen, når vi prøver at blive klogere på, hvor verden er på vej hen. Endelig afslører han, hvad han tror på kommer til at præge udviklingen i de kommende årtier. Det er en fremtid præget af vilde teknologier, overraskende trends og en række forbløffende vendepunkter – for verden er på vej et andet sted hen, end mange tror.

Yderligere information

SerieBøger Om Aktier
Forfatter(e)Lars Tvede
KategoriBøger
Genre(r)Erhverv
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788740046892
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Supertrends Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 5 anmeldelser
Bedøm produktet
Kaare Kristensen
”Supertrends” kunne blive århundredes bog. Den er vildt visionær og alligevel holdt nede på jorden, så de mange svimlende perspektiveringer ikke ender i vanviddets overdrevet.
Jeg er i gang med fjerde gennemlæsning af bogen. Jeg ønsker at se verden med Lars Tvedes vidsyn. Hvor ville verden udvikle sig helt, helt anderledes, hvis ”Supertrends” indgik i hvermand bevidsthed.
Lige nu profiterer Lars Tvede selv på pengemarkedet ved at udnytte sit vidsyn, men idealisten i ham vil så meget mere. Han vil ændre verdens gang.
Innovation er drivfjederen, som eksponentielt forandrer verden. Sammensvejsningen af AI, Big data og IoT (internet of things) er så magtfuld en forandringskraft, at man næppe helt gør sig klart, at ”computing v. 5” er indtruffen – har overtrumfet ”cumputing v. 4” hvor mennesket sad i førersædet – og med recursive intelligence mestrer, at computere programmerer computere og dermed uværgeligt indtager førersædet.
”Dette nye fænomen er måske den dominerende supertrend over alle. Lad os kalde det ”computing v. 5” (citat s. 11).
Kaare Kristensen
Martinrud
Hvis du du tror på fremtiden, kan du med stort udbytte følges med Lars Tvede. Han baserer sine dristige forudsigelser og valg på grundig og alsidig orientering, og deler gavmildt sine positive forventninger om fremtiden med sine læsere.
Jakob Jelling
Efter med stor fornøjelse at have fulgt Lars Tvede på diverse sociale medier i en årrække, blev Supertrends den første af hans bøger, som jeg kastede mig over. Det har jeg ikke fortrudt.

Supertrends byder på nogle meget interessante vinkler på, hvad der kommer til at præge udviklingen fremadrettet. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og krydret med Lars' underfundige og humoristiske pen.

At Lars i det store hele ser meget optimistisk på fremtiden, efterlader desuden læseren med ro i maven. Det skal nok gå alt sammen ...

Jakob Jelling
Rejsespion.dk
Kurt Nielsen
Spændende innovativ bog
Lasse Kyed Schwartz
Dybt tankevækkende bog, som jeg vi lave i baghovedet mange år fremover