Beskrivelse
“Hvem er du - ”
“Hvor kommer verden fra - ”
En dag modtager Sofie et brev med disse mærkelige spørgsmål.
Det er begyndelsen på en usædvanlig forbindelse mellem vores nysgerrige unge heltinde og den mystiske filosof. Spørgsmålene hober sig op, og Sofie bliver kastet ud i et eventyr, hvor hun rejser gennem den vestlige verdens filosofihistorie. Hun lærer en masse om de vigtigste skoler og filosoffer, men mest af alt lærer hun noget om sig selv.
I anden del fører Sofies søgen efter svar hende gennem de vigtigste strømninger inden for moderne filosofi. Samtidig kæmper hun og filosofilæreren Alberto med, at de nu ved, at de er figurer i en tegneserie. Det stiller dem over for en masse udfordringer og valg, men dem møder Sofie med et ukueligt gåpåmod.
I december 2021 var det 30 år siden, at Sofies verden udkom for første gang. Det skulle vise sig at blive et verdensomspændende litterært eventyr. Jostein Gaarders ungdomsroman om vestens filosofihistorie er en international bogsucces uden sidestykke.
Og eventyret fortsætter. Sofies verden er udkommet i et helt nyt format: som en graphic novel i to bind, der giver en vidunderlig mulighed for at introducere nutidens læsere for en sms'ende, feministisk, klimaaktivistisk Sofie.
Dette er en sampak bestående af bind 1 og bind 2.
Illustreret af: Vincent Zabus
Yderligere information
Serie | Sofies Verden |
---|---|
Forfatter(e) | Vincent Zabus |
Kategori | Tegneserier |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788776271466 |
ISBN-10 | 8776271463 |
Indbinding | Hardback |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 260 |
Dimensioner | Bredde: 21.1Cm - Højde: 28.2Cm |
Genveje | Sofies Verden - Bøger |
Tags | Sofies Verden, Tegneserier, Bog |