"En ætsende smuk og ædende ond kærlighedshistorie" - Jyllands-Posten "... intet mindre end et hovedværk i den japanske litteratur." - Information "Snelandet er et mesterværk." - Litteratursiden
Yasunari Kawbatas mesterværk fra 1947 er en tragisk og underspillet fortælling om det umulige og ulige kærlighedsforhold, der udfolder sig i en kurbadeby i snelandet mellem geishaen Komako og gæsten Shimamura fra Tokyo.
Snelandet blev særlig fremhævet, da Yasunari Kawabata i 1968 modtog Nobelprisen i Litteratur for sin evne til at formidle den japanske ånd og kultur.
Egentlig var jeg ved at læse en spændende krimi af en anden forfatter, da jeg modtog Yasunari Kawabatas bog og straks gik igen med at læse bogen. Indrømmet, jeg har en svaghed for japansk litteratur - og for Japan. Her blev jeg ikke skuffet over de usædvanlige relationer, som man under læsningen på underlig vis accepterer som det normale i denne sammenhæng og derefter kan dvæle ved de gode beskrivelser af "Snelandet", der fremstår som et magisk eventyrland for storbyboerne; men er ganske svært at håndtere for de faste beboere. Jeg ved ikke, hvordan Yasunari Kawabata lykkes med at holde læseren fast; men jeg fik ikke fundet morderen i min krimi roman, før jeg havde afsluttet de særprægede japanske relationer i "Snelandet" og på en sær måde "kom ud" på den anden side og vågnede op fra en oplevelse, som jeg vil anbefale andre at gå i gang med at udforske. En meget anderledes bog, som man ikke lige glemmer igen.