Januar Udsalg - se alle tilbud
close
-11%

Små Stød - Ane Riel - Bog

1 anmeldelseIndbinding: Indbundetinfo
159,95 kr179,95 kr
Du sparer 20,00 kr (11%)
  • local_shippingKun få på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.381 anmeldelser

Beskrivelse

Livet er fuldt af stød, der forskrækker og forandrer os. Stød, som puffer os i nye retninger eller slår noget i stykker. Og en dag er det døden selv, der rammer med en lige højre.

Ingen går fri i de elleve noveller i SMÅ STØD. En bekymret assurandør ser sig nødsaget til at ombringe sin hattestjælende hustru. Et kvindeligt litteraturselskab får besvær med at holde jordforbindelsen efter at have læst en stærkt opløftende selvhjælpsbog, og et barn ser sine forældres Michael Kvium-malerier blive levende. En mor dør …

Det er langt ude og meget tæt på.

Yderligere information

Forfatter(e)Ane Riel
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788727018645
ISBN-108727018644
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Små Stød Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
Aksel Madum
RIEL, ANE – SMÅ STØD.
(anmeldereksemplar fra forlaget L&R)

NOVELLER 2023.
Forlaget LINDHARDT OG RINGHOF:
”Når man bliver ramt …
Noveller til smil og eftertanke
Ane Riels første novellesamling rummer en palet af stemninger. Her er alvor, eventyr, melankoli, galskab, poesi og humor – men selv bag det muntre lurer en ulykke: et tab, et svigt, en angst, en sorg.
Nogen bliver ramt. Af noget.
Uanset den alvorlige baggrund bobler de elleve historier af liv, varme og underfundighed og ikke mindst af en stor fortællelyst.

Udkommer den 20. april 2023.”
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Efter 4 mesterlige romaner debuterer ANE RIEL som NOVELLEFORFATTER med 11 noveller, der er på samme niveau som de 4 romaner.
Jeg mener ikke at have læst en debuterende novellist af det format siden KLAUS RIFBJERGs … OG ANDRE HISTORIER fra 1964.Og med samme spændvidde tematisk og sprogligt. Den anerielske humor fornægter sig ikke, hverken når hun sikkert morer sig over de sproglige og episke finesser, hun finder på, eller når hun formodentlig fælder en tåre i den smukke beskrivelse af sin mor og sorgen over at have mistet hende til den mand med leen, der optræder i flere versioner i de sprudlende noveller, der ikke afgørende skelner mellem liv og død i flere tilfælde. Man kommer til at tænke på HENRIK PONTOPPIDAN og STEEN STEENSEN BLICHER i naturskildringer, som ellers ofte kan være ret kedsommelige – men ikke her. Og skildringen af børn er niveau med H. C. BRANNER, CECIL BØDKER og TOVE DITLEVSEN, absurditeter som EUGENE IONESCO, DARIO FO og OSCAR WILDE har givet os, og personkarakteristikker, der kan minde om en anden RIEL, nemlig JØRN, JOHANNES V. JENSEN og selveste H. C. ANDERSEN, der med pudsige iagttagelser gør personerne spillevende, også selv om de er døde. Hun beretter om normaliteter og absurditeter med pokerface og tungen lige i munden – på samme tid.
Temaerne? Tjah, det ville næsten være lettere at nævne, hvad der ikke findes i novellerne. A.R. skriver blandt meget andet om kærlighed, jalousi, had, ensomhed, mord, voyeurisme, samlermani, stereotypier, sladder, forgængelighed såvel som forfængelighed (Hvad vil naboerne dog ikke tænke?), kunst, snobberi, materialisme, glæde og sorg … for lige at nævne nogen af emnerne.
STOR HUMOR I STOR ALVOR I STOR LITTERATUR.
Citater er vist ikke nødvendige. Jeg kan på det allervarmeste tilråde enhver selv at læse dette mesterværk, som utvivlsomt bringer hende tættere på den Nobel-pris, jeg har profeteret hende til at få i 2066.
::::::::::::::::::::::::::::::::