You.look.like.a.book
Spænd sikkerhedsselen og hold tungen lige i munden, fordi du skal ud på den vildeste, mest dramatiske og overraskende flyvende sejltur i det magiske og sagnomspundne skib Skæbnekløver. Intet kan forberede dig på det galaktiske eventyr, som du møder i denne bog, der er så nervepirrende og humoristisk og uforudsigeligt, at du aldrig har set mage. Wauw! Der er skruet op for spændingen, uhyggen, de rørende øjeblikke og romantikken. Beskrivelserne af omgivelserne blæste mig helt bagover og der var de sejeste action- og kampscener. Bølgerne slår højt og afslørende informationer dukker op til overfladen, som man slet ikke havde forventet. Jeg kom igennem hele følelsesregistret og blev fascineret, imponeret, dybt rørt og fik rødmende kinder og et bankende hjerte i selskab med de farverige, underholdende og sprudlende karakterer, der emmer af personlighed og mystik. Dialogen var levende og meget underholdende med masser af ping pong spil og humor. Mikkel Wendelboe har formået at skabe sit helt eget unikke univers, hvor der er kælet for hver mindste detalje samt helt særlige imponerende galaktiske kreationer. Man keder sig ikke i et sekund, men sidder med store eventyrlystne øjne og suger alle indtrykkene til sig som et lille barn i Disneyworld for første gang. Jeg er helt vild med, hvordan handlingen folder sig ud og den måde vi ganske gradvist lærer karaktererne, deres personlighed og baggrundshistorie bedre at kende. Jeg blev meget rørt og overrasket. Vi kommer helt tæt på Emilia og lærer hendes sande værdier at kende. Hun er følsom og har et kæmpestort hjerte samt et modig viljestyrke til at kæmpe mod uretfærdighed på trods af konsekvenserne. Hun nægter at give sig eller gå på kompromis. Emilia gennemgår en stor udvikling og klarer nye omgivelser, udfordringer og udfordringer flot. Hun overraskede mig virkelig og har fået en plads i mit hjerte. Forfatteren har en fænomenal fantasi og kreative evne på alle planer. Der er ingen slinger i kursen i bogen og forfatterens sprog stråler. Jeg var på ingen måde klar til at tage afsked med karaktererne,da bogen endte med den største cliffhanger . 6/ 6 stor