Sandhedsserum - Marlene Isabel Shirazi - Bog

3 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
209,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.813 anmeldelser

Beskrivelse

Mayaa er en stræbsom og stilfuld fraskilt kvinde i 50’erne, der netop har mistet sin far. I forsøget på at flygte fra de mareridt, der opstår efter hans begravelse, forærer Mayaa prompte sin seng til naboerne og genoptager både arbejde og træningsrutine. Vi følger Mayaas liv over få uger, hvor hun løbende møder personer og situationer, der på forskellig vis bliver konfrontationer med hendes sorg over den relation, hun aldrig fik til sin far – og til sig selv – mens han levede. Konfrontationer, hun ikke kan arbejde sig ud af eller løbe fra.

En smuk nyindkøbt ramme bliver til et spejl, der tvinger hende til at se sig selv og sine relationer i øjnene, og en forretningsrejse til Lyon bliver en rejse hjem til hende selv. Gennem dialoger med sit eget spejlbillede og akkompagneret af brudstykker af musik og kunst peger fortællingen om Mayaa på livets Sandhedsserum – universelle eksistentielle temaer såsom kvaliteten af vores relationer og samtaler, retten til vores personlige frihed og konsekvenserne af de valg, vi træffer.

– Jeg har lært, at hvis det stadig gør ondt, er der fortsat noget at kigge på. Nu sagde han endelig noget og tiltede hovedet let mod hende. – Sandheden vil dig det godt. Endnu engang gik samtalen i en retning, hun ikke havde ventet. 
Resten af vejen frem til hotellet havde ingen af dem lyst til at sige noget. Mayaa trak først sin arm til sig, da de sagde godnat og aftalte at ses til morgenbordet syv timer senere.
På værelset lagde hun kyndigt de ting, hun ikke skulle bruge næste dag ned i kufferten. I morgen fløj de hjem til Danmark igen.
Døren på badeværelset stod let på klem, og lige inden hun slukkede lyset, fangede Mayaa blikket i spejlet. 
– Fik du kysset livet i dag, min skat?

Sandhedsserum er forfatter Marlene Isabel Shirazi Rasmussens (f. 1971) skønlitterære debut.

Omslagsgrafiker: Søren Klok

Omslagsillustrator: Marlene Isabel Shirazi Rasmussen

Redaktør: Sidsel-Marie Holm, Forlaget Brændpunkt

Yderligere information

Forfatter(e)Marlene Isabel Shirazi
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagBrændpunkt
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788794377027
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Sandhedsserum Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 3 anmeldelser
Bedøm produktet
Anke Plato
Jeg har lige tilbragt nogle underholdende timer i selskab med Marlene Isabel Shirazi’s debutroman ”Sandhedsserum”. I bogen følger vi hovedpersonen Mayaa i dagene efter farens begravelse. De to har ikke haft hverken en dyb eller tæt relation.

Efter farens død begynder hovedpersonen at søge efter svar og få forståelse for, hvorfor relationen mellem dem blev, som den blev. Ja man kan sige at begravelsen bliver startskuddet til en personlig udviklingsproces for Mayaa.

Nok qva mit virke som psykoterapeut fangede især den del af fortællingen min opmærksomhed.
Og jeg er helt på bølgelængde med hovedpersonen, da hun et sted i bogen siger at: ”Der er frihed i sandheden”.

Noget som jeg også nød under læsningen af ”Sandhedsserum” er de mange sanselige beskrivelser af både kunst og mad. Hør bare beskrivelsen af en dessert, som hovedpersonen får serveret i Lyon:
”Profiteroles… placeret på en aflang tallerken, på forhånd arrangeret i stakke af to. Der var ikke sparet på vaniljeisen, som dansede ud og blandede sig med en varme chokoladesauce i en vild flodstrøm”.

Efter at have læst bogen er det næsten som om, at jeg har fået en ny veninde – en livfuld og charmerende en af slagsen. Og jeg har bare lyst til at lære hende endnu bedre at kende… høre mere om hendes skilsmisse, forholdet til datteren og hvad med ham kollegaen?
Stine Grubbe
Bogen er af den slags, der bringer visdom man ikke havde regnet med fra en skønlitterær bog.
Udover at den er velskrevet og har et bjerg af lækre, velsmurte sætninger, er der sætninger og passager der rammer og bidrager med (selv)indsigter - sandhedsserum.
Ifølge forfatteren handler bogen i høj grad om vores relationer og hvad vi putter i dem. For mig, har den især fået mig til at se med lidt mere ærlige øjne... på mig selv. Avs nogen gange. Men sundt.
Læs den, den er go'!!
Palle Pedersen
Jeg føler mig godt underholdt og nysgerrig hele tiden. Der er hele tiden åbent for selvransagelse, og jeg oplever at hovedpersonen har en skyggeven, som nok mange har uden at ville indrømme det. Den skal da læses igen.