Beskrivelse
Erfaringer fra pædagogiske vejledere.
Inspiration og velafprøvede værktøjer til at udvikle det professionelle samarbejde i dagtilbud.
Sampraksis er en samarbejdsform, hvor de professionelle i dagtilbuddet arbejder sammen om den fælles indsats fra start til slut. Det er en metode, der skaber struktur og sammenhæng i hverdagen, styrker udvekslingen af erfaringer og udvikler samarbejdet på tværs.
Gevinsten er, at alle professionelle kan slippe fagligheden løs i en fælles undersøgende og eksperimenterende praksis til gavn for hinanden og børnene. På skoleområdet hedder metoden co-teaching.
SAMPRAKSIS I DAGTILBUD giver viden og værktøjer til den pædagogiske vejleders arbejde med børns læring, professionelles læring og udvikling af dagtilbud på en og samme tid. Hvert kapitel giver anbefalinger til, hvordan man kan gribe arbejdet an, og konkrete redskaber til at håndtere de udfordringer, som kan opstå undervejs.
Bogen er skrevet i et samarbejde mellem pædagogiske vejledere på dagtilbudsområdet i Høje-Taastrup Kommune og bogens hovedforfatter Micki Sonne Kaa Sunesen. Alle byder ind med erfaringer, overvejelser, konklusioner og perspektiver, som let kan omsættes til ens egen hverdag.
Bogen er til vejledere på dagtilbudsområdet – og til pædagoger, medhjælpere, ledere, konsulenter, psykologer, undervisere og studerende på bl. a. pædagoguddannelsen.
Om forfatteren
Micki Sonne Kaa Sunesen er selvstændig forsker og konsulent i firmaet Nordic Learning – Research and Education, hvor han med afsæt i en aktionsforskningstilgang arbejder med udviklingsarbejde og kompetenceudvikling i pædagogiske sammenhænge.
Omslagsgrafiker: Mette Schou/gipsy graphics
Forord af: Maja Wirenfeldt Vad Pedersen
Yderligere information
Forfatter(e) | Micki Sonne Kaa Sunesen |
---|---|
Kategori | Studiebøger |
Udgivelsesdato | 26/02/2025 |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788771858174 |
ISBN-10 | 8771858172 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 192 |
Tags | Pædagogisk Vejledning, Daginstitutioner, Høje Taastrup Kommune, Sampraksis I Dagtilbud, Studiebøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |