Januar Udsalget slutter snart
close

Poul Krebs - Ingen Grænser For Kærlighed - Vinyl Lp

249,95 kr
  • blockIkke på lager
  • scheduleLevering: 3-15 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.773 anmeldelser

Beskrivelse

Verden er et helt andet sted, end da Poul Krebs for blot seks måneder siden udgav EP’en Ingen Grænser For Kærlighed. Derfor kommer der den 16. oktober 2020 en ny og udvidet version af EP’en, hvor pladens budskab om medmenneskelighed og rummelighed blomstrer i et helt nyt lys.

I en normal verden er seks måneder ikke lang tid i en musikers udgivelseshistorik, men hvis der er noget, året 2020 har lært os, så er det, at intet er normalt. Poul Krebs nåede kun lige at tage hul på sin udsolgte 25 års jubilæumsturné for det store gennembrudsalbum Små Sensationer, da ord som “forsamlingsforbud” og “superspreder” satte en stopper for hverdagen, som vi kender den.

Dagen inden, at den første dansker blev erklæret smittet med Coronavirus, udgav Poul Krebs EP’en Ingen Grænser For Kærlighed, som han og bandet nåede at opvarme med på starten af deres turné. Her oplevede de en helt særlig og varm modtagelse af de nye sange, som den 16. oktober udkommer både digitalt og på vinyl i en extended version med de to nye numre “Når jeg Nærmer Mig Byen” og “Lytter Vi” på tracklisten. “Jeg tror, de har en umiddelbarhed både i den måde vi spiller dem på, og den måde de er skrevet,” fortæller Poul Krebs om den respons han nåede at få fra sine fans rundt om i landet.

Nyt liv til nye sange
Mens man let har kunnet kaste sig opgivende i sofaen de seneste måneder, har Poul Krebs gjort det stik modsatte og nægtet at lade sig stoppe af pandemiens rasen. Det har betydet, at tusindvis af fans gennem krisen har fulgt med i Poul Krebs’ daglige coronakalender online, hvor ærlige beretninger og servicemeddelelser har fået ledtog af stribevis af live-streams og små intime sessions. Og det har tilsyneladende spredt håb i en tid præget af bekymringer. “Jeg tror, at det sidste halve år har forandret mere, end vi har fantasi til at forestille os. Vi har i særlig grad oplevet, at sangene på det nye album har ramt folk, der hvor vi har fået lov at spille i denne her lukketid,” fortæller han.

Over 30 år som aktiv musiker har altså ikke gjort den erfarne kunstner mindre relevant. Tværtimod afspejler hans nysgerrighed og innovation under Coronakrisen også den dynamik og konstante søgen, der karakteriserer hans sangskrivning. For Poul Krebs er en sang aldrig rigtig færdig, og de universelle temaer fra EP’en har i lyset af det seneste halve års begivenheder fået omend endnu mere relevans i dag, end da de i sin tid blev nedfældet i ord.

“Jeg håber bare, at albummet kan være et lille pust i retning af lidt mere rummelighed og et lille skulderklap til mangfoldigheden,” udtaler Poul Krebs og fortsætter: “Og så håber jeg, at umiddelbarheden smitter, så man kan høre et album, der langt fra er perfekt, men til gengæld fuld af liv.”

Trackliste:
A1: Når Jeg Nærmer Mig Byen
A2: Randersvej
A3: Som Om Lykken Ikke Vidste
A4: Ingen Grænser For Kærlighed - Single Edit
A5: Du Bærer På Det Du Har Mistet
B1: Lytter Vi
B2: Håb For Dem Der Tør
B3: Stemmers Kor
B4: Hus Forbi
B5: Send Lige En Engel

Yderligere information

SeriePoul Krebs
KunstnerPoul Krebs
KategoriVinyl Lp
GenreDansk
UdgivelsesdatoEr udgivet
TagsIngen Grænser For Kærlighed, Vinyl Lp
GPSRProduktsikkerhed

Kundernes vurdering

Bedøm produktet