Beskrivelse
Sådan regenererer vi naturressourcerne og modvirker klimaforandringerne.
Jorden skal genskoves med fødevare producerende skove, så vi kan modvirke klimaforandringerne, øge biodiversiteten og brødføde verden. Private haver udgør et stort potentiale, men landbruget skal også omstilles.
I denne udbyggede og reviderede udgave af bogen om PERMAKULTUR gives et progressivt bud på ændret arealanvendelse i et Danmark, der har omstillet til permakultur skovlandbrug – den type landbrug, der lagrer mest kulstof hurtigst. Så vi som samfund kan takle klimakrisen.
Permakultur regenererer nemlig naturressourcerne og modvirker klimaforandringerne ved at arbejde med naturen i stedet for imod den. Permakultur principperne er således udledt fra naturens urskov, men bruges også mere indirekte i permakultur design.
I bogen bringes praktiske løsninger til:
– skovhaver og madskove med flerårige grønsager, bærbuske og frugt- og nøddetræer, samt træer og buske med spiselige blade
– selvfodrende hønseskove og nøddeskove
– naturnær skovdrift med hjemmehørende arter
– gravefri dyrkning af grønsager og market gardening
– korndyrkning uden pløjning
– kulstoflagrende lavenergi huse af lokale naturmaterialer
– lokale energiløsninger
– spildevandsrensning og akvakultur
– land-by-netværk
– demokrati og nye pengesystemer
Med afsæt i videnskab og opdateret med ny forskning kommer denne udbyggede bog hele vejen rundt om permakultur begrebet og fungerer som en tidsaktuel grundbog. Alt understøttes af fotos fra 160 permakultur projekter. For realiseringen af permakultur som modsvar til klima- og biodiversitetskrisen er i fuld gang!
Lektørudtalelse om 1. udgaven: “Bogen fungerer som en total introduktion til permakultur, hvor alle centrale begreber afklares på en fint formidlet og let forståelig måde. En god håndbog til den, der selv vil i gang med permakultur. Permakultur er et bud på fremtidens mere bæredygtige levevis, og denne bog vil ganske sikkert være et godt redskab for nysgerrige læsere og samfundet … fra græsrødder til politikere.” 2019.
Om forfatterne:
Forfatterne driver Permakulturgaarden, der ligger i en klynge af 6 samarbejdende permakultur skovlandbrug, ”Skovvirke”. De har 24 års erfaring med anvendelse og udvikling af Permakultur i praksis, har udgivet Tidsskrift om Permakultur gennem 13 år, holder foredrag og kurser om emnerne og er politiske talspersoner for foreningen Permakultur Danmark.
Første udgave af Bogen om Permakultur udkom i april 2019 på dansk, norsk og svensk. Den har solgt langt over forventning, nemlig over 5300 eksemplarer. Den UDBYGGET OG REVIDERET udgave af bogen PERMAKULTUR udkom i november 2023 og har:
Omslagsgrafiker: Mira Illeris og Tonny Wass
Omslagsillustrator: Helena Krebs
Illustreret af: Mira Illeris
Yderligere information
Serie | Klimakrisen |
---|---|
Forfatter(e) | Mira Illeris Esben Schultz |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Arkitektur Og Design |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788797131848 |
ISBN-10 | 8797131849 |
Indbinding | Hæftet |
Sidetal | 242 |
Dimensioner | Bredde: 150Cm - Højde: 210Cm |
Genveje | Klimakrisen - Bøger |
Tags | Permakultur, Regenerativt, Skovlandbrug, Halmhus, Skovhave, Madskov, Selvforsyning, Klimaforandringer, Kulstoflagring, Gode Penge, Systemforandring, Permakultur, Bøger, Bog |