Beskrivelse
En tværfaglig studiebog.
Lærerstuderende skal arbejde med deres egen viden, kunnen og dannelse gennem hele deres studie.
Lærerstuderende skal arbejde med sig selv – med deres egen lærerfaglige identitet, med deres fagpersonlige dannelse. Det handler ikke blot om viden, men også om værdier og kunnen i praksis. Dannelse er ikke et selvstændigt fag i læreruddannelsen, men derimod et fænomen, der går på tværs af fag og alle dimensioner af lærerrollen.
Om dannelse fastholder flerstemmigheden i dannelsesbegrebet i forhold til lærerprofessionen. Gennem 12 kapitler præsenterer forfatterne med hver deres teoretiske afsæt og gennem nogle af tidens mest centrale dannelsestænkere en række uomgængelige forestillinger om, hvordan lærere og skolen i praksis kan bidrage til elevers dannelse. Tilsammen udgør kapitlerne således et tværfagligt bagtæppe for undervisning og læring i såvel skole som læreruddannelse i det 21. århundrede.
Bogen henvender sig til lærerstuderende, lærere og skolepædagoger under efteruddannelse samt alle, der i øvrigt interesserer sig for dannelse og uddannelse.
Elsebeth Jensen er cand. pæd. og ph. d. Hun har i mange år undervist på læreruddannelsen i Aarhus i almen didaktik og pædagogik samt på efter- og videreuddannelseskurser i bl. a. praktik og skole-hjem-samarbejde. Hun har siden 2007 været leder i læreruddannelsen og siden 2011 uddannelsesdekan for Læreruddannelsen og HF ved VIA University College. Hun var en del af den ministerielt nedsatte udviklingsgruppe, som i 2021 fremsatte et forslag til en revision af læreruddannelsen.
Ole Løw er uddannet lærer og autoriseret psykolog med specialistuddannelse i pædagogisk psykologi og med klinisk efteruddannelse. Han har i mere end 20 år undervist i især psykologi og linjefaget specialpædagogik på læreruddannelsen i Aarhus samt på de pædagogiske diplomuddannelser i psykologi og i vejledning samt på kandidatuddannelsen i psykologi.
Han er i dag selvstændig forsker og forfatter.
Bogens øvrige bidragydere:
Jesper Aagaard
Pia Rose Böwadt
Svend Brinkmann
Stefan Ting Graf
Gitte Sommer Harrits
Lars Emmerik Damgaard Knudsen
Tone Kvernbekk
Jonas Andreasen Lysgaard
Jeppe Læssøe
Anne Marie Pahuus
Lise Sattrup
Jan Tønnesvang
Merete Wiberg
"Bogen vil kunne bruges som grundbog i det nye fag på læreruddannelsen med det lange navn ’Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet’, fordi den kommer rundt om en række af fagets centrale problemstillinger." - Folkeskolen. dk
Yderligere information
Serie | Svend Brinkmann |
---|---|
Forfatter(e) | Ole Løw Elsebeth Jensen |
Kategori | Studiebøger |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788750064824 |
ISBN-10 | 8750064827 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 240 |
Dimensioner | Bredde: 15.7Cm - Højde: 22.7Cm |
Genveje | Svend Brinkmann - Bøger |
Tags | Dannelse, Lærerstuderende, Lærer, Læreruddannelsen, Om Dannelse I Skole Og Læreruddannelse, Studiebøger, Bog |