Beskrivelse
Lignelsen om det vildfarne får.
Børn, der går i første klasse, taler i munden på hinanden og hører ikke efter. Og så spørger de hele tiden om alt muligt. Det er vildt hårdt at skulle lære dem at lægge tal sammen og stave til banan. På den måde har Vibeke nok at se til, for det er hende, der er lærer. Og som om det ikke er nok, så skal sådan en klasse også nogle gange på tur. Stakkels Vibeke – hun har ikke lukket et øje hele natten, for i morgen står den på udflugt med 27 børn. Hvad nu, hvis der er nogen, der bliver væk?
Nye historier i serien Fupz'ke lignelser, hvor Kim Fupz Aakeson gendigter klassiske bibelske lignelser – her lignelsen om det vildfarne får.
Kim Fupz Aakeson er kendt af både børn og voksne for sin fantasifulde fortællinger, skæve humor og sproglige overskud.
I serien ”Fupz'ke lignelser" har han fået til opgave at gendigte bibeltekster, nemlig nogle af Jesus' lignelser fra Det Nye Testamente. Forfatteren har set scenen i dagens Danmark, men fortællerstruktur og temaer er hentet fra Det Nye Testamente. Lilian Brøgger har illustreret med overskud og fantasifuldhed. Hun står bag en perlerække af anmelderroste og prisvindende børne- og voksenbøger. Den originale bibelske tekst er gengivet bagerst i bogen Fupz'ke lignelser er oplagte til højtlæsning i familien, hvor de kan give anledning til gode snakke om store emner, moral og etik.
De tre nyeste bøger i serien er Jonnas jordbær, Lånehajen og Og så var Malte væk.
Tidligere udkommet: Det store party, Næste og Per, Poul og farmand.
Illustreret af: Lillian Brøgger
Yderligere information
Serie | Det Nye TestamenteFupzke Lignelser |
---|---|
Forfatter(e) | Kim Fupz Aakeson |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Billedbøger |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788772322841 |
ISBN-10 | 8772322845 |
Indbinding | Hardback |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 40 |
Dimensioner | Bredde: 18Cm - Højde: 25.2Cm |
Genveje | Det Nye Testamente - BøgerFupzke Lignelser - Bøger |
Tags | Fupz, Lignelser, Og Så Var Malte Væk, Bøger, Bog |