Beskrivelse
Offentlig ansættelsesret, 1. udgave
Denne bog omhandler offentlig ansættelse og er skrevet i forlængelse af Tjenestemandsloven med kommentarer. Bogen indeholder udvalgte problemstillinger, skaber overblik over emnet og den er bygget op over følgende fem dele:
- Introduktion: det offentlige arbejdsmarked og offentligretlige grundbegreber
- Ansættelse
- Forhold og pligter under ansættelse
- Afskedigelse
- Afslutning: prøvelse
En række ansættelsesretlige normer er i det væsentlige identiske for privat og offentligt ansatte, men de offentligt ansatte er ud over den ansættelsesretlige regulering også underlagt forvaltningsretten. Bogen tager afsæt i afgørelser fra det offentlige arbejdsmarked suppleret med afgørelser fra det private arbejdsmarked, hvor disse er retningsgivende for det offentlige arbejdsmarked.
Målgruppe:Bogen fungerer som praktisk og pædagogisk anvendeligt værktøj for praktikere og andre, der beskæftiger sig med offentligt ansattes retsforhold.
Om forfatteren:
Michael Møllegaard Jessen er advokat og ansat i HK. Han har ført talrige sager for offentligt ansatte, og været beskikket forsvarer for offentligt ansatte i straffesager om embedsmisbrug. Michael har ført en række principielle sager for Højesteret om offentligt ansattes forhold. Han er medlem af Foreningen Højesteretsskranken, og har været i konstitution som landsdommer.