Østers - Klaus Melbye - Bog

Ny bog om østers
Der er udkommet en ny bog om østers forfattet af K. Thomas Jensen, lektor ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet og Klaus Melbye, leder af Vadehavscentret, naturvejleder og agronom.

Østers er ægte palæokost med vigtige mineraler og flerumættede fedtsyrer, som allerede stenalderens sankere slugte med velbehag. Herom og om meget andet om østersens historie og betydning for mennesker gennem årtusinder læser man i den nye bog, der af Weekendavisen betegnes som en guldgrube af både biologisk og historisk information.

Som bekendt er det først efter havets gennembrud ved Agger i 1825, at Limfjorden bliver det vigtigste østers-område i Danmark. Ifølge bogen er den første østersfisker her en brolægger fra Lemvig, der med en selvfabri-ke¬ret rive samlede østers, som han udbød til salg. Uafhængig heraf havde dog også købmand Steenberg fra Nykøbing fra en fisker fået nogle østers, hvilket foranledigede ham til at samle en tøndefuld, som han sendte til en bekendt i København. Det kom statsadministrationen for øre, og hermed kunne det allerede i 1587 udstedte østersregale for østers fra Aalbækbugten og Vadehavet (dengang inkl. Schleswig-Holsten) også udstrækkes til at gælde for Limfjorden. Det frie østersfiskeri, der efterhånden var opstået i 1830’erne og 40’erene var hermed slut til nogen fortrydelse for fiskerne, som op til dagene før forbuddets indførelse hamstrede kraftigt. En normal dagsfangst var dengang ca. 300 østers pr. båd, og et par dage før regalets ikrafttræden fangede 30 både på to dage 16.000 østers i Harrevig.

Bogens forfattere stiller spørgsmålstegn ved, om østersen er indvandret i Limfjorden af sig selv og anfører, at det er mere sandsynligt, at der er indført østers fra Tyskland og Norge, som så har udbredt sig i fjorden. Selv om vi nu har set, at en østersart (Crassostrea gigas) har kunnet sprede sig kraftigt, anses det for mindre sandsynligt, at det mindre spredningspotentiale hos Limfjordsøstersen (Ostrea edulis) muliggør en udbredelse i samme omfang.

Bogen går på flere punkter detaljeret til værks. Bl.a. beskrives køkkenmøddinger i både ind- og udland med tykke lag af skaller. Massive forekomster af østersskaller, der ikke stammer fra køkkenmøddinger, nævnes dog ikke i bogen. Således heller ikke den danske produktion af østersskalmel til foderbrug, som er lidt af en særegen, dansk industriaktivitet. Det er nærmest en slags grubedrift baseret på tusindårige aflejringer af døde østers.

Som tidligere medarbejder hos Limfjords-Østers Kompagniet (LØK) savner man dette firmas navn i bogen. Der nævnes kun Limfjordskompagniet, der etableredes i 1996. LØKs virke i flere generationer udgør dog en meget væsentlig basis for situationen, som den er i dag; men der er nok tale om forfatternes manglende indsigt i disse detaljer.

Holger Bak Andersen
Fhv. fiskeriråd