Beskrivelse
Roman om den sovjetiske befrielse/besættelse af Bornholm.
En krigsroman, men også en kærlighedsroman om dengang russerne befriede Bornholm. Den russiske forfatter Pjotr Kotov skildrer i romanen den langstrakte befrielse af Bornholm, en befrielse der fik karakter af en et år lang besættelse.
Romanen skildrer, hvorledes russiske soldater, underofficerer og officerer - efter flere års grusom krig - pludselig ved krigens slutning kommer til en næsten uvirkelig oase af ro, orden og velstand.
Gennem især to yngre officerers samtaler får læseren rystende viden om forholdene i Sovjetunionen - både på landet (hvor de fleste af de menige soldater kom fra) og i byerne. Foruden indblik i forholdene i Sovjetunionen før og under krigen skildrer romanen en meget dramatisk kærlighedshistorie mellem en dansk-russisk kvinde og den ene af romanens hovedpersoner, den unge kaptajn Pavel Kotinjusjin. De mødes, fordi han af ren livslyst er svømmet for langt ud og i det halvkolde havvand er kommet i problemer, da der til alt held dukker en kvinde op i en robåd. Kvinden er født i St. Petersborg, hendes far var officer i de hvide styrker og deltog således i borgerkrigen, hvor han blev dræbt af de røde.
Deres kærlighedsforhold er smukt - og tragisk. Øen og landet giver et realistisk billede af forholdene i Sovjet under Stalin, ligesom den viser, at der var store sprækker og modstandslommer i det sovjetiske samfund, også under verdenskrigen. Bent Jensen har skrevet et forord til romanen.
Omslagsgrafiker: Svetlana Makarrenko
Forord af: Bent Jensen
Oversat af: Tatjana Vojtjúk Jensen
Yderligere information
Forfatter(e) | Piotor Kotov |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788770704151 |
ISBN-10 | 8770704155 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 22Cm |
Tags | Øen Og Landet, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |